kosher

Kashrut befatter sig med det tilladte, kosher, og med det neutrale, parve. Populært beskrevet en positiv og en neutral liste, og hvad der ikke er nævnt, er forbudt. Kashrut består af tre elementer: fødevarevalget, tilberedningen og sammensætningen.

Parve betegner de fødevarer, der ikke er kød eller fjerkræ, mælk eller et mælkeprodukt, er parve (neutrale). Dvs. at alle frugter og grønsager, vegetabilske olier, æg og fisk er neutrale, og kan spises i og sammen med kød, fjerkræ og mælkeprodukter.

Firbenede drøvtyggende væsener med spaltede klove er kosher. Dvs. køer, får (lam), hjortedyr og geder. Det udelukker således svin, heste, kameler, kaniner og harer. Fjerkræ, dvs. de fuglearter, der holdes som husdyr for kødets, æggenes og/eller fjerenes skyld, er kosher. Rovfugle, vildtfangede fugle, herunder fasaner, samt ådselædere er forbudt. Kød og fjerkræ skal slagtes på rituel vis. Dyrets halspulsåre, luftrør og spiserør skal overskæres med et enkelt snit. Dette snit sikrer, at dyret lider mindst muligt, og at alt blodet kan løbe fra. Denne slagtning må kun foretages af en shochet/schæchter, der er særligt uddannet til at foretage sådanne rituelle slagtninger. I henhold til toraen er indtagelse af blod forbudt, idet sjælen anses for at befinde sig her. Derfor skal så meget af blodet som muligt løbe fra dyret. Selvom at dyret er kosher, er det umiddelbart kun forkødet, der er kosher. Men bagkødet kan gøres kosher ved at skære det urene kød væk, herunder årer, sener og fedt.

I femte mosebog 14:21 står der: "Du må ikke koge et kid i moderens mælk". Dette direkte forbud i toraen danner grundlaget for forbuddet mod at spise kød sammen med mælk eller mælkeprodukter, fx ost på pizza. Efter et måltid med mælk må kød ikke indtages før efter en time. Omvendt, efter et måltid med kød må mælk ikke indtages i seks timer. Redskaber, der anvendes til kød, må ikke anvendes til mælkeprodukter. Kød og mælk (og mælkeprodukter) skal opbevares adskilt.

Fisk med skæl og finner er kosher. Skaldyr, bløddyr, ål og fisk uden skæl er derfor ikke kosher. Der gælder ikke særlige regler for tilberedning af fisk, idet fisk i øvrigt er parve (neutrale).

En traditionel ost, som er produceret med osteløbe, er ikke kosher, da osteløben er et udtræk fra koens mave. Oste fremstillet med kunstig løbe og friskoste er tilladte. Den samme problemstilling genfindes ved anvendelse af gelatine. Gelatine er en renset, næsten farveløs lim, der er fremstillet af knogler og bindevæv. Den kan derfor ikke anvendes i kosher. I stedet anvendes agar-agar, der er et gelé-dannende stof som udtrækkes af rødalger.

I jødedommen nydes alkohol, og specielt de søde vine, kiddush, indgår i forskellige jødiske ritualer. For at druebaserede alkoholholdige drikkevarer skal være kosher, skal druen høstes og forarbejdes under et autoriseret kosher-tilsyn. Andre alkoholholdige drikke, fx øl og spiritus, der er baseret på andre råvarer end vindruer, er tilladte.

For jøderne er brødet – som i den kristne tro – et centralt element og et symbol i troen, og går igen i flere ritualer. Til minde om udfrielsen fra trældommen i Egypten spiser jøderne usyrnet brød i påsken. Det er på pesach’ens (påskefestens) første aften, at seder – det usyrede brøds fest – holdes. Seder (hebraisk 'orden') refererer bl.a. til de ritualer og madretter, der spises i løbet af pesach, påskefesten. Hele påskefesten er gennemsyret af symbolik og symbolske handlinger, som i deres strenghed passer godt sammen med kosherreglerne.

• jødisk køkken
• jødedom