kolonihave

Kolonihaver er oftest placeret på lejet jord. Det har givet usikkerhed omkring haveforeningernes eksistens, hvis kommunen eller staten påtænkte at opsige lejemålet. I 2001 blev der derfor vedtaget en lov, hvor der blev fastlagt lange opsigelsesperioder og mulighed for at stille andre arealer til rådighed.

Til en kolonihave er der normalt knyttet en række rettigheder og forpligtigelser. Reglerne findes i lejekontrakten, foreningens vedtægter og ordensregler. Dertil kommer lokalplaner og helt overordnet kolonihaveloven.

I kolonihaveloven er det fx bestemt, at en kolonihave, som er omfattet af kolonihaveloven, ikke må anvendes til helårsbeboelse.

Fra 2025 er nogle kommuner begyndt at se på området. Her vurderes forhold omkring lokalplan, byggetilladelser og brandsikring, ligesom man drøfter ændringer i den fremtidige anvendelses af kolonihaverne.

De tidligste havekolonier havde rod i enevældens fattigvæsen. I perioden 1821-1828 anlagdes ved mange byer "hauge-kolonier" til uformuende familiefædre efter hjælp-til-selvhjælp-princippet. Frihaverne eller "fattighaverne", som de blev kaldt, havde snarere et opdragende sigte end et rekreativt. Havekolonien Hjelm i Aabenraa, der nu er fredet, kan føre sin historie tilbage til frihaverne.

Industrialiseringen og den deraf følgende vandring fra land til by omkring 1900 betød en kraftig vækst af byerne. For arbejderne blev det en omvæltning at komme ind til byerne med de hastigt opførte lejekaserner. Kolonihaverne blev en kompensation for såvel små, mørke og usunde boliger som for dårlige arbejdsforhold.

Efter 1900 tog mange arbejdere og funktionærer sagen i egen hånd, dannede foreninger, lejede jord og anlagde havekolonier, ofte på kommunens (eller statens) dårligste jord eller på tidligere lossepladser.

I 1908 oprettedes Kolonihaveforbundet i København, som i 1916 blev landsdækkende. Forbundet varetog fælles interesser, ansatte havekonsulenter og havde fælles indkøb af frø m.m. I 1907 var der ca. 20.000 kolonihaver her i landet, i 1949 ca. 100.000 og i 2008 godt 60.000, hvoraf de 40.000 var med i forbundet.

De oprindelige kolonihavehuse var pittoreske lysthuse med tårne og spir, men de måtte i 1930'erne vige for større, sammenflikkede huse, da folk begyndte at bo i haverne om sommeren. Disse "selvgroede" huse blev efter 1960'erne udskiftet med præfabrikerede huse. I samme tidsrum ændrede haverne funktion fra nyttehaver til fritidshaver, og kål og kartofler gav plads for græs og stauder.

Fra 1990'erne har interessen for økologisk havebrug og resursebevidsthed vendt denne udvikling.