homonationalisme

Begrebet homonationalisme blev udviklet af Jasbir K. Puar (født 1967) i bogen Terrorist Assemblages: Homonationalism in Queer Times fra 2007. Her analyserer Puar, hvordan især USA efter terrorangrebet den 11. september 2001 fremstillede sig selv som seksuelt frit og tolerant, samtidig med at især muslimske og arabiske befolkningsgrupper blev fremstillet som kvindeundertrykkende, homofobiske og seksuelt tilbagestående. I denne kontekst kunne homoseksuelle fremstå som bevis på nationens frisind. For Puar er pointen ikke blot, at nogle homoseksuelle inkluderes, men at denne inklusion hænger sammen med en ny udpegning af andre som farlige, ufrie eller ikke-hørende til.

Hos Puar er homonationalisme en sammentænkning af homonormativitet og nationalisme. Begrebet ligger dermed i forlængelse af Lisa Duggans (født 1954) analyse af homonormativitet, der betegner en normaliseret og afpolitiseret homoseksualitet, som tilpasser sig dominerende normer om monogami, familie, privatliv, forbrug og respektabilitet (se også heteronormativitet). Puar viser, hvordan denne normalisering også kan blive nationalt produktiv. Visse homoseksuelle personer kan dermed fremstå som moderne, ansvarlige og beskyttelsesværdige borgere, mens andre samtidig udgrænses.

I dansk sammenhæng bruges begrebet homonationalisme til at analysere, hvordan homoseksualitet gradvist er blevet fremstillet anderledes: Fra at være forbundet med afvigelse, sygdom og mistænkeliggørelse bliver homoseksuelle i stigende grad fremstillet som symbol på dansk frisind og nordisk ligestilling. Denne udvikling kan blandt andet ses i debatter om registreret partnerskab, adoption, reproduktion og ægteskab. Homoseksualitet bliver her ikke længere primært fremstillet som et problem for nationen, men som et muligt tegn på nationens fremskridt og moralske overlegenhed.

Samtidig bruges fortællingen om Danmark som et særligt frisindet og LGBT-venligt land ofte i kontrast til forestillinger om især migranter og muslimske eller ikke-hvide personer og grupper, som fremstilles som særligt homofobiske, kønsundertrykkende eller umoderne. Gennem sådanne homonationalistiske modsætninger opstår kulturelle forestillinger, hvor homoseksualitet i stigende grad forbindes med Vesten og hvidhed, mens det ikke-vestlige, og ofte især det arabiske eller muslimske, fremstilles som grundlæggende ikke-homoseksuelt eller anti-homoseksuelt. Homonationalisme i Danmark handler derfor ikke kun om seksuelle rettigheder, men også om, hvordan sådanne rettigheder kan indgå i nationale grænsedragninger mellem dem, der forstås som danske, og dem, der fremstilles som ikke-danske.

Pinkwashing betegner en praksis, hvor stater, institutioner, organisationer eller virksomheder fremhæver deres LGBT-venlighed for at fremstille sig selv som moderne, tolerante og progressive, samtidig med at denne iscenesættelse kan bruges til at aflede opmærksomheden fra andre former for diskrimination, undertrykkelse, ulighed eller vold. Begrebet bruges især kritisk om situationer, hvor støtte til homoseksuelle eller LGBT-rettigheder indgår i en politisk eller kulturel selvfremstilling, der skjuler eller nedtoner fx racisme, kolonialisme, krig, menneskerettighedskrænkelser eller social eksklusion.

I relation til homonationalisme betegner pinkwashing den mere konkrete og strategiske brug af LGBT-venlighed i offentlig kommunikation, branding eller politik. Mens homonationalisme beskriver en bredere politisk og kulturel orden, hvor homoseksualitet kan gøres til tegn på national modernitet og overlegenhed, betegner pinkwashing, når denne forestilling aktivt udnyttes til at styrke et image eller legitimere bestemte magtforhold.

Begrebet har også mødt kritik. Nogle har peget på, at homonationalisme undertiden bruges så bredt, at det mister analytisk præcision. Andre har kritiseret, at begrebet nogle gange reduceres til en moralsk anklage mod bestemte personer, organisationer eller politiske positioner, selv om det oprindeligt blev udviklet som et analytisk redskab. Det er også blevet fremhævet, at homonationalisme ikke uden videre kan overføres ens til alle nationale og regionale sammenhænge, men må anvendes historisk og kontekstuelt.

• queerteori
• intersektionalitet