Herredsfoged, siden 1300-t. kongens repræsentant på herredstinget. Indtil enevældens indførelse i 1660-61 blev herredsfogeden beskikket af lensmanden, hvorefter han udnævntes af kongen; efter 1848 udpegedes han af Justitsministeriet. I begyndelsen varetog herredsfogeden som fuldmægtig for lensmanden kongens interesser på herredstinget, herunder gennemførelse af retssager; fra ca. 1400 blev han formand for tinget og dømte sammen med tingmændene. I 1500-t. var herredsfogeden enedommer, men skulle dog ved dødsdomme dømme sammen med andre tingmænd. I samme periode blev de fleste af herredsfogedens administrative opgaver overført til ridefogeder og delefogeder, hvorefter herredsfogeden i hovedsagen kun var dommer. Enevældens indførelse medførte ingen ændringer i herredsfogedens embedsopgaver, men i løbet af 1700-t. blev det ved en række forordninger pålagt herredsfogeden at varetage forskellige politimæssige opgaver, således at han tillige var politimester og dermed underøvrighed på landet. Herredsfogedens stilling som underdommer og lokal øvrighed blev opretholdt indtil Retsplejelovens ikrafttræden i 1919, der ophævede herredsfogedembedet og fordelte herredsfogedens hidtidige opgaver mellem underretsdommeren og politimesteren.
Det sker
Israels militær
Angrebene fortsætter i en række lande i Mellemøsten, efter USA og Israel den 28. februar angreb Iran. Det israelske militær bomber mål i Irans hovedstad, Teheran, og det sydlige Libanon, hvorfra den iransk-støttede militante bevægelse Hizbollah har sendt missiler mod Israel.
Tema | Folketingsvalg 2026
Danmark går til valg til Folketinget den 24. marts 2026. Få overblik over politikerne, prøv quizzen, se valg gennem historien og meget mere i vores store valgtema.
Hizbollah
Det israelske militær rykker frem i grænseområdet i det sydlige Libanon, hvor de ønsker at nedkæmpe den militante bevægelse Hizbollah. Hizbollah, der er finansielt støttet af Iran, sendte missiler mod Israel, efter landet begyndte et angreb på Iran den 28. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.