Glasuld, filt bestående af glasfibre; materialet anvendes til isolation af bygninger og rør. Sammensætningen er en natronkalkglas med forhøjet indhold af aluminiumoxid og tilsat bortrioxid. Glasset smeltes i en lille tankovn ved 1400 °C, og den flydende smelte føres til platindyser med talrige huller, hvorfra der trækkes lange fibre, ca. 0,005 mm tykke, som efter afkøling og størkning påsprøjtes et organisk bindemiddel. De imprægnerede fibre presses sammen til filt af ønsket tæthed og tykkelse, bindemidlet hærdes ved luftopvarmning, og måtterne eller filten skæres til ønsket størrelse. I Danmark produceres materialet af Saint-Gobain Isover. Se også mineraluld.
Det sker
Skovbrand
En skovbrand i det sydlige Spanien har kostet mindst 12 mennesker livet. Store dele af landet er ramt af tørke og hedebølge.
Kylian Mbappé
To mål på fem minutter mod Marokko har sikret Frankrig en plads i VM-semifinalen. Kylian Mbappé stod for første scoring, mens Ousmane Dembélé stod for mål nummer to.
Egeprocessionsspinder
Efter udbruddet på Fyn er reder med egeprocessionsspinderlarver nu fundet både i Jylland og på Sjælland. Kontakt med larvens hår kan give alvorlige allergiske reaktioner.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.