Gilgai, Djævelens pløjemark, svagt bølgende terrænform med små toppe, som især kan findes i subtropiske områder med tørtid og regntid. Gilgai forekommer på jorder, der ligger i et jævnt terræn og har et højt indhold af det kvældende lermineral smectit, såkaldte vertisols. Overfladeformen dannes ved en langsom omrøring, når underjorden skiftevis og udtørres. Ved hver udtørring dannes sprækker samme sted, hvori jordmateriale falder ned, og efter næste opfugtning lukkes sprækkerne, og overfladen i midten af terrænformen presses lidt opad. Omrøringen der herved opstår, kan nå indtil 1 m dybde. Ofte uegnet til dyrkning, men græsses nogle steder.