Forhudning er tynde metalplader, som sømmes udvendigt på et træskibs skrog for at beskytte det, dels mod pæleorm, som nedbryder træskroget, dels mod begroning med alger, tang og muslinger. Denne begroning øger skrogets modstand mod fremdrivning og kan derved sænke skibets fart med op til 30 %.

Forhindring af begroning

Oprindelig anvendtes kobber til forhudningen, senere zink og nu særlige metallegeringer. Effekten opnås dels ved dannelse af giftige metalsalte, dels ved løbende afskalning, der med tiden gør det nødvendigt at forny forhudningen. Kobberforhudning indførtes herhjemme i 1790, først i flåden og snart efter på alle skibe, der sejlede i troperne.

På stålskibe brugte man også i mange år skrogmaling, som indeholdt giftige kobbersalte, men dette er nu forbudt af havmiljømæssige grunde. I stedet anvendes giftstoffer, som er hurtigt nedbrydelige.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig