gentest

En gentest anvendes både ved postnatal diagnostik og ved prænatal diagnostik i forbindelse med arvelige sygdomme. Udførelse af gentest foretages desuden i stigende grad som anlægsbærerdiagnostik i forbindelse med sygdomsforebyggelse, fx som opfølgning efter genetisk vejledning. Gentests bliver desuden anvendt som led i retsgenetiske undersøgelser.

Farmakogenetiske test har som formål at afklare en persons tolerance af et lægemiddel og kan medvirke til mere korrekt dosering i forhold til risiko for bivirkninger og til forventet effekt af et lægemiddel hos en given person.

En gentest udføres altid med informeret samtykke, som fx kan indhentes under den forudgående genetiske vejledning. De overvejelser og etiske aspekter af gentesten er en integreret del af dialogen under genetisk vejledning.

I 1996 indførtes Lov nr. 286 om brug af helbredsoplysninger mv. på arbejdsmarkedet. Loven har bl.a. til formål at sikre, at oplysninger, der hidrører fra genetiske undersøgelser, ikke uberettiget anvendes til at begrænse lønmodtageres muligheder for at opnå eller bevare ansættelse. Krav om udførelse af gentest kan således ikke stilles.

Gentest rekvireret af forsikringsselskaber og pensionskasser med henblik på fastsættelse af forsikrings- og pensionsvilkår er ikke tilladt i Danmark i dag.

• DNA-analyse
• anlægsbærerdiagnostik
• genetiske sygdomme