Galeon.
Af .

En galeon er en velsejlende og sødygtigt firemastet sejlskibstype, som fra midten af 1500-tallet og frem til 1700-tallet er den mest udbredte større sejlskibstype fra Italien og rundt om Europas vestkyst til England, både som handels- og krigsskib. Den har råsejl på de to forreste master og latinersejl på de to agterste og mindre master.

Faktaboks

Etymologi
Ordet galeon kommer af spansk galeón, af middellatin galea 'skib'.

Andre kendetegn

Skroget er højt med sider, som falder indad fra vandlinjen og opefter, således at øverste dæk er smallere end skibets vandlinjeplan. Agterkastellet er højt, men forkastellet er ret lille og trukket lidt tilbage fra forstævnen for at lette sejlads med vinden foran for tværs.

Anvendelse

Mest kendt er de spanske og portugisiske galeoner, som i det nævnte tidsrum foretog det meste af sejladsen til og fra Mellem- og Sydamerika samt Indien og Fjernøsten. De sejlede også sølv fra Philippinerne over Stillehavet til Amerika, hvorfra det senere blev sejlet over Atlanterhavet til Europa.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig