fiskesygdomme

Bakterielle infektioner kan vise sig som blødninger i forskellige organer samt som sårdannelser i huden. Klassisk Furunkulose forårsages af bakterien Aeromonas salmonicida ssp. salmonicida (Asss) og medfører bylder (furunkler). Den giver store problemer ved opdræt af blandt andet regnbueørreder i havbrug. Rødmundsyge forårsages af Yersinia ruckeri (yersiniose). Angreb ses i dambrug og viser sig ved punktformige blødninger i de indre organer og blødninger/skader ved snudepartiet. Vibriose forårsages af Vibrio (Listonella) anguillarum, som er udbredt i saltvand; sygdommen optræder i havbrug. Infektioner med V. anguillarum forekommer endvidere hos vildtlevende fisk, hos ål kaldes tilstanden rødsyge. Yngeldødelighedssyndrom eller vintersår forårsages af Flavobacterium psychrophilum og giver høj dødelighed hos ørredyngel i ferskvandsdambrug. Botulisme (fallitsyge) har som årsag type E-toksin fra Clostridium botulinum. Bakterien kan vokse i råddent materiale (fisk) på bunden af jorddamme og kan forgifte fiskene. Mykobakterier ses bl.a. hos akvariefisk, ofte kaldes sygdommen fisketuberkulose, og den er også påvist hos havfisk, både vildtlevende og i opdræt.

Svampeinfektioner forekommer meget almindeligt i dambrug og akvarier, hvor svækkede fisk let angribes. Det er som regel svampe af gruppen Saprolegnia spp. Infektion med svampen Ichthyophonus spp. ses både hos ferskvands- og saltvandsfisk og er udbredt hos akvariefisk.

Virussygdomme har stor betydning ved produktion af fisk. Infektiøs pankreasnekrose (IPN) er overvejende en yngelsygdom i dambrug. Sygdommen forårsager øget dødelighed, ligevægtsproblemer, blødninger og kugleformet opsvulmet bug. Egtvedsyge (Viral Hæmorragisk Septikæmi, VHS) forekommer hos regnbueørred i dambrug og havbrug, hvor sygdommen tidligere har givet store problemer. I Danmark er sygdommen udryddet via bekæmpelsesprogrammer. Sygdommen Infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN) er for første gang påvist i Danmark i 2021. Sygdommen rammer hovedsaglig yngel og ungfisk af laksefisk (atlantisk laks, stillehavslaks, regnbueørred m. fl.). Nogen arter kan være bærere (vektorart) af sygdommen, heriblandt torsk. Sygdommen er udbredt i Nordamerika, Asien og Europa.

Parasitære sygdomme forårsages af såvel encellede (protozoer) som flercellede organismer. Flagellaten Oodinium er udbredt hos akvariefisk og giver forkølelsespletter. Almindeligt forekommende i dambrug og akvarier er ciliaterne Trichodina og Ichthyophthirius multifiliis, også kaldet fiskedræber. Drejesyge, som forårsages af Myxosoma cerebralis, ses af og til i dambrug. Protozoen Pleistophora er årsag til neonsyge hos akvariefisk.

Blandt flercellede organismer findes en række snyltere, som fiskene er mellemværter for. Gælleikten (slægten Pseudodactylogyrus) har givet store problemer i åleopdræt. En anden ikte, Gyrodactylus salaris, anses for at være den primære årsag til høj dødelighed blandt lakseyngel i norske elve. Ikten Cryptocotyle lingua medfører sort pletsyge hos havfisk. I åleopdræt kan svømmeblæreorm (slægten Anguillicola) forekomme. En rød rundorm (slægten Camallanus), er en ret almindelig snylter i tarmen hos akvariefisk. Hos vildfisk, især torsk og fladfisk, findes fiskelus, som snylter på hud og gæller. De store problemer med lakselus (Lepeophtheirus salmonis), som bl.a. forekommer i Norge, Skotland og på Færøerne, ses ikke i Danmark.