fiscus

Fiscus brugtes oprindelig om den kasse, hvori en romer opbevarede sin likvide kapital. Ordet betegner endvidere de offentlige midler, som en provinsstatholder fik stillet til sin rådighed. I løbet af kejsertiden blev kejseren Romerrigets mest velhavende mand, og alene af den grund fik den kejserlige fiscus stor betydning for den offentlige finansforvaltning; hertil kom indtægter fra de store provinsområder, som stod under kejserens direkte forvaltning.

Efter en proces, som var afsluttet under Claudius, men med et i øvrigt omdiskuteret forløb, overtog de kejserlige fisci, ledet af en a rationibus, næsten alle de indtægter og udgifter, som tidligere hørte under aerarium. Lederen af fiscus var indtil begyndelsen af 100-tallet e.v.t. en kejserlig frigiven slave og derefter et medlem af ridderstanden.

• aerarium
• kvæstor