fejlslutning

Man skelner mellem forskellige typer af fejlslutninger. En logisk fejlslutning bygger på et formelt ukorrekt slutningsskema, fx "hvis det regner, så er gaden våd", "det regner ikke", ergo "gaden er ikke våd". Slutningen fra de to præmisser er ugyldig, da gaden kan være våd, selvom de to præmisser er sande.

En semilogisk fejlslutning beror på flertydighed af de udsagn, der indgår i argumentet, fx "alle ræve har fire ben", "Peter er en ræv", ergo "Peter har fire ben". "Ræv" betegner her både et dyr og en snu person, af hvilken grund argumentet er ugyldigt.

En materiel fejlslutning er et argument, der bygger på en underforstået præmis, der vil gøre argumentet uholdbart, hvis den tydeliggøres; eller hvor de anførte præmisser er irrelevante og således ikke understøtter sandheden af en påstået konklusion, fx et argument, hvor en persons synspunkter afvises ved at anfægte eller betvivle personens motiver, karakter, kvalifikationer etc. (ad hominem).

Et cirkelbevis (circulus vitiosus/diallel/petitio principii) er et argument, hvor konklusionen er forudsat i præmisserne.

Fejlslutningen ergo propter hoc post hoc er en slutning fra det faktum, at et fænomen efterfølger et andet fænomen, til, at det første fænomen er årsag til det andet.

Argumentum ad verecundiam er en henvisning til en autoritet for derved at vise rigtigheden af en påstand.

Naturalistisk fejlslutning er en slutning fra deskriptive præmisser til en normativ konklusion, dvs. fra noget rent beskrivende til noget normgivende.

• argumentationsteori
• logik
• prædikatslogik
• udsagnslogik