Elguitar, elektrisk version med stålstrenge af den akustiske (spanske) guitar, udviklet i slutningen af 1930'erne, bl.a. af firmaerne Gibson og Fender. I begyndelsen var det blot en akustisk guitar med påsat mikrofon, men senere udvikledes en speciel pickup; denne omsætter svingningerne fra strengene til elektriske impulser, der kan forstærkes. Pickuppen og dens placering har især betydning for klangdannelsen. Elguitaren anslås som regel med plekter og findes i udformninger med fuld klangkasse (akustisk), med en lav krop (halvakustisk) og med massiv krop ("solid body"), der er den mest almindelige. Skønt elguitaren oprindelig blev udviklet for at hæve klangstyrken på en almindelig guitar, begyndte musikere og fabrikanter hurtigt at arbejde aktivt med de nye klangmuligheder mod et nyt og selvstændigt instrument. Her kom forstærkersystemer og effektenheder til at spille en central rolle, og instrumentet har siden 1960'erne haft et omfattende klang- og udtryksregister, sådan som det fx kan høres hos Jimi Hendrix. Se også elbas og hawaiiguitar.