Af .

Bolsjevismen er det ideologiske grundlag for bolsjevikkerne, en yderligtgående politisk bevægelse i Rusland første halvdel af 1900-tallet.

Faktaboks

Etymologi

Ordet bolsjevisme kommer fra russisk bol'sjevizm (Большевизм), der er dannet af substantivet bolsjevik og suffikset -isme brugt om en ideologi.

Betegnelsen bolsjevisme har oftere været anvendt af bolsjevikkernes modstandere end af bolsjevikkerne selv. Den vandt særligt indpas blandt liberale, konservative og fascister uden for Rusland under Den Russiske Borgerkrig i årene 1918-1923 og blev brugt nedladende til at delegitimere bolsjevikkernes handlinger. Som konsekvens har bolsjevismen ofte haft konnotationer som kaos, terror og anarki.

Bolsjevikkerne foretrak selv at karakterisere deres ideologi som marxisme og senere som marxisme-leninisme.

Læs mere i LEX

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig