blokade (smertebehandling)

Til en lokal blokade direkte på stedet, hvor personen oplever smerte, indsprøjtes sterilt saltvand, lokalbedøvelsesmiddel eller binyrebarkhormon direkte i selve leddet, slimsækken eller de senetilhæftninger, hvor smerten stammer fra. Eksempelvis anvendes både lokalbedøvelse og binyrebarkhormon ved tennisalbue og frossen skulder, da binyrebarkhormon er særlig virksomt mod betændelse (inflammation).

Til en nerveblokade injiceres lokalbedøvelse omkring større nerver eller nerveplekser på et anatomisk egnet sted. Herved hæmmes nerveledningen fra det smertevoldende sted i den virkningsvarighed, det valgte lokalbedøvelsesmiddel har. Visse lægemidler kan tilsættes lokalbedøvelsen i et forsøg på at forlænge virkningen, eksempelvis binyrebarkhormon og dexmedetomidin. Disse perifere nerveblokader er så effektive, at de tillader udførelse af kirurgi i det bedøvede område uden yderligere smertelindring eller anæstesi.

• anæstesi
• lokalbedøvelsesmiddel
• smertebehandling
• epiduralanæstesi