Faktaboks

Desmond Tutu

Desmond Mpilo Tutu

Født
7. oktober 1931
Død
26. december 2021

Desmond Tutu i St. Pauls Cathedral, London, under en gudstjeneste i anledning af tiåret for indførelse af demokrati i Sydafrika. Foto fra 25.4.2004.

.

Desmond Tutu (tv.) og Nelson Mandela fejrer, at Sydafrika er blevet tildelt værtskabet for VM i fodbold 2010. Det var første gang, VM i fodbold skulle afholdes i Afrika. Foto fra 2004.

.

Desmond Tutu var en sydafrikansk teolog og kirkeleder. Han modtog Nobels Fredspris i 1984 for sin rolle i kampen mod apartheid i Sydafrika.

Desmond Tutu blev i 1978 valgt til formand for South African Council of Churches, især på grund af sin evangelisk inspirerede apartheidmodstand, der understregede både retfærdighed og forsoning.

Desmond Tutu fik stor betydning for den internationale modstand mod apartheid og satte bl.a. på afgørende vis gang i den danske folkebevægelse for sanktioner mod Sydafrika ved et besøg i Danmark i 1979. Han modtoget i 1984 Nobels fredspris for kampen mod apartheid.

Tutu blev i 1986 ærkebiskop i Cape Town og dermed overhoved for den anglikanske kirke i Sydafrika. Hans humanisme kom tidlig til at spille en central rolle i den fredelige overgang til demokrati i 1994. Fra 1996, da Desmond Tutu trådte tilbage som ærkebiskop, til 2001 ledede han høringerne i Sandhedskommissionen.

Baggrund

Desmond Mpilo Tutu blev født i Klerksdorp i det nordvestlige Sydafrika. Forældrene var henholdsvis Xhosa og Motswana. Familien var som han selv udtalte det hverken rige eller ludfattige. Tutu blev døbt i den lokale metodistkirke. I forbindelse med skolegangen blev Tutu tilknyttet den anglikanske kirke.

Tutu blev optaget medicinstudiet på University of the Witwatersrand, men forældrene kunne ikke betale optagelsesgebyret. Han valgte efterfølgende lærerudannelsen. I forbindelse med lærergerningen mødte han Nomalizo Leah Shenxane, som var lærerstuderende og de blev senere gift.

Kirkelig opstigning

Tutu valgte at forlade lærergerningen i forbindelse med apartheid styret i 1953 indførte loven, the Bantu Education Act, der medførte raceopdeling af undervisningssektoren. Han valgte efterfølgende at blive anglikansk præst og sideløbende aktiv studerende. Han var bl.a. meget inspireret af befrielsesteologi og Black Theology. Tutu status inden for den anglikanske kirke voksede og i 1975 blev han som den første sorte udnævnt til rektor af St Mary's Cathedral i Johannesburg. Den fjerde højeste position inden for den sydafrikanske anglikanske kirke, det blev en nyhed i de sydafrikanske medier. Senere, i 1978, blev han generalsekretær for Det Sydafrikanske Kirkeråd (South African Council of Churches). Efterfølgende biskop i Johannesburg for året efter, i 1986, at blive ærkebiskop i Cape Town.

Kampen mod apartheid og for fredelig sameksistens

Tutu var utilfreds med apartheid, men det var først i 1979 at omverden blev opmærksom på Tutu åbenlyse kritik af det sydafrikanske apartheidsystem. Det skete i forbindelse med Tutu beøgte Danmark, som nyudnævnt generalsekretær for Det Sydafrikanske Kirkeråd. Han brugte besøget til at tale for et internationalt handelsboykot af Sydafrika. I den forbindelse kaldte han den danske import af kul fra apartheidstyret for skamløs. Udtalelsen vakte stor international opsigt. Danmark indførte som det første land handelssanktioner mod Sydafrika og flere andre lande fulgte. Ved hjemkomsten til Sydafrika fik Tutu inddraget passet.

Tutu udtalte at han støttede de internationale økonomiske sanktioner mod Sydafrika og blev en stadig stærkere stemme i kampen mod apartheidstyret. Han blev i 1981, 1982 og 1983 nomineret til Nobel fredsprisen og fik den i 1984. Tutu vare den anden sydafrikaner, den første var Albert Luthuli i 1960, ligeledes i anerkendes for kampen mod apartheid.

Tutu var ikke kun aktiv i kritikken af apartheid, men spillede også en central medierende rolle i konflikter mellem forskellige syafrikanske politiske bevægelser, særligt mellem ANC og Inkatha, der var baseret i KwaZula Natal.

Efter afslutningen af apartheid bad Nelson Mandela Tutu om hjælp til oprettelse af en Sandhedskommission der skulle bidrage med at læge sårene fra apartheid-tiden. Tutu indgik i arbejdet og Mandela udnævnte senere Tutu som dens leder.

I 00'erne fortsatte Tutu at fortsatte med kæmpe for det han troede på, fokus var stadig mere internationalt, eksempelvis med støtte til LGBTQ+ rettigheder, kritisk over for despotiske ledere såsom Robert Mugabe. I Sydafrika kom han på kant med både præsidenterne Thabo Mbeki og Jacob Zuma samt udtalte at han ikke ville stemme på ANC.

Privatliv

Desmond Tutu blev i 1955 gift med Nomalizo Leah Shenxane, derefter Nomalizo Leah Tutu. Parret fik fire børn.

Tutu døde den 26 december 2021 i Cape Town og han blev 90 år.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig