Han af bjergsalamander (Mesotriton alpestris) på lavt vand i et vandhul. Bemærk det marmorerede mønster, som nogle hanner og mange hunner har.

Bjergsalamanderen er en mellemstor, farvestrålende halepadde, som hovedsagelig er udbredt i Mellem- og Sydeuropa. Den er den sjældneste af de tre danske arter af halepadder.

Faktaboks

Videnskabeligt navn

Mesotriton alpestris (tidligere Ichthyosaura alpestris)

Udseende

Når bjergsalamanderen opholder sig på land, bliver huden mere tør og kan nærmest virke fløjlsagtig, om end ikke i samme grad som hos vores hjemlige lille vandsalamander.

Hunnerne er større end hannerne med en totallængde på 7-12 cm, mens hannerne kun bliver 8-10 cm lange. Hovedet er forholdsvis bredt, mens halen er tydeligt kortere end kropslængden.

Når bjergsalamanderen opholder sig i vandet om foråret og i forsommeren, udvikler den en parringsdragt, som især hos hannen er ganske farvestrålende. I vandet er huden hos begge køn forholdsvis glat til svagt granuleret. Grundfarven er gråbrun over gråsort til gråblå, ofte med et markant blåt skær. Nogle individer, især hunnerne, er kraftigt marmorerede. Undersiden er ensfarvet orange til orangerød; dog kan der være spredte sorte pletter på struben. Nederst på kropssiderne har hannen en blå stribe og derover en hvidlig til grålig stribe med talrige sorte pletter, som fortsætter ud på hver side af hovedet. Hunnen har også en lidt lysere stribe med pletter nederst på siden af kroppen, men slet ikke så tydelig som hos hannen. Derudover har hannen en lav, hvidgul til gul rygkam med sorte pletter, en bredere hale samt en opsvulmet kloak.

Uden for parringstiden, hvor bjergsalamandrene opholder sig på land, bliver kønsforskellene mindre tydelige. Huden bliver mere tør og fløjlsagtig, hannernes rygkam forsvinder, ligesom hannernes hale antager samme proportioner som hunnernes, kloakken bliver mindre, og farverne mister en del af deres intensitet.

Udbredelse og levested

Bjergsalamandre under kurtiseringen. Øverst ses hannen, som med halen vifter feromoner hen mod hunnens snude.

Bjergsalamanderen er vidt udbredt det vestlige, centrale, østlige og sydøstlige Europa. Der er isolerede forekomster i bl.a. Nordspanien og Syditalien. Desuden er bjergsalamanderen indført til bl.a. Holland, Storbritannien, Canada (Vancouver Island) og New Zealand. I Danmark kendes bjergsalamanderen kun fra Sønderjylland i området omkring Aabenraa samt fra en udsat bestand i Bernstorffsparken i Gentofte nord for København.

Den findes fra lavlandet og op til ca. 2.500 meters højde. Her yngler den i små vandhuller, småsøer, grøfter og kanaler. Den kan endda yngle i vandfyldte hjulspor. I visse højtliggende bjergsøer udgøres bestandene helt eller delvis af neotene individer. I Sønderjylland lader bjergsalamanderen til at være tæt knyttet til vandhuller, som ligger i eller i tilknytning til løvskov.

Status og beskyttelse

Som alle danske padder er bjergsalamanderen fredet. Siden 1988 er der gjort en stor indsats for at sikre arten på sine naturlige levesteder i Sønderjylland, og i dag er den fundet i mere end 200 vandhuller. I den danske rødliste fra 2019 vurderes den danske bestand af bjergsalamander derfor som livskraftig (LC).

Læs mere i Lex

Læs mere i Trap Danmark

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig