amalgam

Sølvamalgam består af sølv (22-35 %), tin (6-15 %), kobber (7-15 %) og zink (0-1 %), som tilsammen udgør ca. 50 % af blandingen, resten er kviksølv. En primitiv form for sølvamalgam blev fremstillet i begyndelsen af 1800-tallet ved i hånden at ælte filspåner fra sølvmønter med kviksølv til en pastaagtig konsistens. Senere blev de andre metaller tilsat for at forbedre de mekaniske egenskaber.

Sølvamalgam blev introduceret i tandplejen i 1800-tallet og blev hurtigt et standardmateriale til fyldninger i kindtænder, hvor det har en høj holdbarhed efter hærdning. Fordelene var især, at det var relativt let at forarbejde og indlægge i en præpareret tand, har høj slidstyrke, en lang levetid og en relativt lav pris, samt at det er mindre teknikfølsom end alternative materialer.

I mere end 100 år har sølvamalgam været det dominerende tandfyldningsmateriale i store dele af verden.

Fra slutningen af 1900-tallet opstod der øget opmærksomhed på:

• miljøpåvirkning fra kviksølv
• arbejdsmiljø i tandklinikker
• patienternes eksponering (selvom sundhedsrisikoen vurderes som lav ved korrekt anvendelse)

Dette førte til internationale og regionale initiativer, bl.a. Minamata Convention, som kræver en udfasning (phase-down) af tandamalgam, og senere EU-initiativer under EU Zero Pollution Action Plan.

Først og fremmest pga. fald i kariesforekomst og patienters ønske om tandfarvede plomber (amalgamfyldninger kan ofte forekomme gråsorte i munden (se billede) er antallet af plomber fremstillet af sølvamalgam stærkt faldende. I de sidste 20 år af 1900-t. faldt det årlige antal af nye sølvamalgamplomber i Danmark således fra ca. 3,3 mio. til ca. 1,3 mio.

I dag er anvendelsen af sølvamalgam kraftigt reduceret:

• I EU er brugen som hovedregel udfaset fra 1. januar 2025, med meget begrænsede undtagelser (ifølge EU’s kviksølvfordordning af 2017)
• Sølvamalgam har været reelt udfaset i Danmark siden slutningen af 2000’erne af miljø- og reguleringshensyn.
• I den offentlige tilskudsordning for voksentandpleje gives der kun tilskud til godkendte, kviksølvfri fyldningsmaterialer, primært plastbaserede kompositter.
• Retningslinjer og information om udfasningen og materialevalg har gennem årene været formidlet af bl.a. Sundhedsstyrelsen.

Globalt kan amalgam stadig forekomme i visse lande, primært af økonomiske og logistiske årsager, men den overordnede tendens er en fortsat reduktion.

• karies
• fyldning
• fyldningsmaterialer
• plombe
• kviksølv