allergen immunterapi

Fordelen ved allergivaccination sammenlignet med brug af allergimedicin er, at brugen af medicin reduceres eller helt kan undgås, med de praktiske og økonomiske fordele det medfører. Ligeledes undgås de bivirkninger, som allergimedicin kan have. I medicinske fagmiljøer er der enighed om, at allergivaccination hidtil er blevet brugt i for lille omfang i allergibehandlingen. Især kan allergivaccination være vigtig hos børn, da det ser ud til, at vaccinationen reducerer risikoen for udvikling af astma. Nye, bedre vaccinepræparater udvikles løbende sammen med bedre metoder til gennemførelse af vaccinationen.

Normalt bruges betegnelsen vaccination om en forebyggende immunologisk behandling, hvor der introduceres komponenter fra en sygdomsfremkaldende organisme – bakterier eller virus – i en ikke-sygdomsfremkaldende form. Immunsystemet danner et respons mod organismen, og hvis personen senere møder denne, har personen allerede en erhvervet immunitet og kan mere effektivt bekæmpe den sygdomsfremkaldende bakterie eller virus. Allergivaccination adskiller sig fra dette ved, at personen allerede har udviklet et sygdomsudløsende immunrespons, som ønskes dæmpet. Allergivaccination falder således i den forholdsvis lille gruppe af terapeutiske (behandlende) vacciner, i modsætning til ovenstående eksempler på profylaktiske (forebyggende) vacciner mod sygdomsfremkaldende bakterier og vira.

Allergen immunterapi kaldes også for hyposensibilisering, da reaktionen mod allergener nedsættes. Det er forskelligt fra desensiblisering, som er en behandling, typisk anvendt ved lægemiddelallergi, hvor der i løbet af en enkelt eller to sammenhængende dage gradvist indgives stigende doser af det lægemiddel, som personen ikke tåler. Ved at starte med en ultra-lav dosis og gradvist øge denne, er det muligt at komme op på en dosis, som er behandlingsmæssig relevant. Der indtræder dog ikke en blivende tolerance, så hvis lægemidlet skal indgives igen efter fx fire uger, så skal personen igen udsættes for et desensibiliseringsforløb med gradvis øgning af dosis. Denne behandlingsform anvendes primært i alvorlige tilfælde, hvor lægemidlet er af livsvigtig betydning for den lægemiddelallergiske person.

Allergivaccination er relevant for bi- og hvepsestik-allergi, en del græs- og træpollenallergier (birk, el, hassel – forårspollen), græs (sommer) og gråbynke (efterår) samt allergi mod kat, hund og husstøvmider. Vaccination mod fødevareallergi er stadig hovedsageligt på forskningsstadiet. For peanutallergi er der dog godkendt et allergenpræparat. Præparatet skal tages gennem munden og sluges, såkaldt oral immunterapi (OIT).

Der er fire metoder for allergivaccination, men ikke alle er tilgængelige i Danmark:

1. Den traditionelle metode har været injektion i huden med små doser allergen mange gange over længere tid (normalt tre til fem år). Behandling af allergi overfor bi- eller hvepse-stik foregår udelukkende med denne metode. Metoden omtales ofte som SCIT – efter engelsk: subcutaneous immunotherapy.
2. En nyere metode er daglig behandling med dråber eller smeltetabletter under tungen, hvorefter allergenet optages via slimhinden i mundhulen. Metoden omtales ofte som SLIT – sublingual immunotherapy. Dette er en veletableret metode for visse allergener, fx græs- og birkepollen samt husstøvmider.
3. En anden mulighed er at give allergenet gennem munden, så det sluges. Dette er særligt aktuelt ved fødevareallergi. Metoden omtales ofte som OIT – oral immuntherapy. Den er godkendt i Danmark for én fødevareallergi, peanutallergi, men der forskes også i allergier overfor andre fødevarer.
4. Under afprøvning ved fødevareallergi er en metode, hvor allergen lægges på huden via et på forhånd fremstillet plaster. Metoden omtales som EPIT – epicutaneous immunotherapy, og er på nuværende tidspunkt ikke tilgængelig i Danmark.

Fælles for metoderne er, at der tilføres allergen over en tidsperiode, først i små doser, som så øges efterhånden, som personen tåler større doser uden at reagere. Endnu på afprøvningsstadiet er desuden at give personen anti-IgE-antistof (Omalizumab) for at få en sikrere gennemførelse af behandlingen.

Allergenvaccination er en form for immunterapi. Immunterapi er en metode, hvor immunforsvaret stimuleres til at reagere på en anden måde, end det ellers ville gøre, med det formål at opnå en helbredende effekt. Ved allergivaccination manipuleres immunsystemet til at reagere med tolerance mod allergenet, i stedet for at svare med en allergisk reaktion. Immunsystemet reagerer blandt andet med øget produktion af antistofklassen IgG4, udvikling af regulerende T- og B-celler samt produktion af IgA i slimhinderne, som kan forhindre kontakt mellem allergenet og immunforsvaret. Virkningsmekanismen på cellulært og molekylært niveau af allergivaccination er stadig noget usikker og omdiskuteret. Virkningsmekanismen for hyposensibilisering ved injektion og ved tabletter eller dråber ser ud til at være noget forskellige, vurderet blandt andet efter virkningen på niveauet af antistoffer af klasserne IgG4 og IgA mod allergenet, målt i blodprøver og på næseslimhinden.

Det er vigtigt at bemærke, at allergivaccination ikke fjerner allergien, men reducerer eller mildner den immunologiske reaktion. Ved kraftig provokation, som fx en anstrengende cykeltur i pollensæsonen, hvis personen har pollenallergi, kan den allergivaccinerede få en uventet, stærk allergireaktion.

Allergen immunterapi blev første gang beskrevet i 1911 af den engelske læge, Leonard Noon (1877-1913), som arbejdede på St. Mary's Hospital i London. Man vidste, at sygdommen difteritis kunne bekæmpes med antistoffer (produceret i heste) mod det toxin (giftstof), som gjorde patienterne syge. Det er en behandling, som i dag kaldes passiv immunisering. Ordet passiv bruges fordi antistofferne er lavet uden for kroppen, i dette tilfælde i en hest. Man forsøgte ligeledes, at producere antistoffer mod det, man mente, var et toxin i græspollen, men der var ingen effekt af disse. I stedet forsøgte Noon sig med aktiv immunisering, hvor høfeberpatienter blev vaccineret med et ekstrakt af græspollen, hvilket viste sig effektiv. På daværende tidspunkt kendte man ikke til IgE-antistoffer, og hypotesen om allergi udløst af et græspollen-toxin har senere vist sig at være fejlagtig. Ikke desto mindre opnåede de personer, som Noon behandlede, en god effekt.

• allergi
• anafylaktisk shock
• immunsystemet
• immunologisk tolerance