Yuandynastiet, kinesisk dynasti 1271-1368 med mongolske herskere og en kort overgang en del af det mongolske rige, grundlagt af Djengis Khan. Den første Yuankejser, Khubilai Khan, fuldførte i 1279 med Beijing som hovedstad erobringen af Kina med indtagelsen af Sydlig Song og grundlagde de politiske, sociale og økonomiske institutioner og principper, der varede dynastiet ud. Der blev også udført store anlægsarbejder og anlagt et effektivt postsystem. Religiøst støttede mongolerne den tibetanske buddhisme. Da Khubilai tilhørte et nomadefolk uden bureaukratisk tradition, antog han kinesisk forvaltningspraksis med en central- og lokaladministration til at styre landet, men indførte også egne principper. Til at sikre mongolerne magten som et mindretal i Kina opdeltes befolkningen i fire hierarkisk ordnede grupper: mongoler, central- og vestasiater samt andre udlændinge, nordkinesere og sydkinesere, således at kun medlemmer af de to øverste grupper måtte beklæde de højeste embeder. Gruppen af udlændinge, der også talte den venetianske handelsmand Marco Polo, bidrog derudover til den kinesiske kultur gennem fx centralasiatisk-muslimskpåvirket astronomi, matematik og kartografi. Mange kinesiske intellektuelle tog afstand fra de mongolske herskere og trak sig tilbage fra en aktiv embedskarriere og skrev bl.a. skuespil, der nåede et højdepunkt under Yuan. Tiden efter Khubilai var præget af politiske magtkampe og svækkelse af militæret, og dynastiet faldt i kamp med sydkinesiske oprørsbevægelser.