Urvashi

I Rigvedaens 10. bog, i hymne 95 optræder de to elskende i en rituel dialog. Urvashi kritiserer Pururavas for ikke at være mand nok til hende, og truer med at forlade ham. Pururuvas trygler hende om at blive, og henviser til deres søn. Dette ændrer ikke meget for den hårde Urvashi. Han truer også med at tage sit liv, hvilket Urvashi taler ham fra. Urvashi i Rigvedaen er en hård og selvstændig kvinde.

En anden version af historien om Urvashi og Pururavas findes i Śatapatha Brāhmaṇa XI.5.1. I dette narrativ, der præsenteres som en slags eventyr, er de to partnere gift. Urvashi får Pururavas til at love aldrig at lade hende se ham nøgen. De udødelige gandharvas, som ofte er forbundet til apsaras, er dog misundelige på de to elskendes relation, og narrer derfor Urvashi til at se Pururavas nøgen, hvorpå hon transporteres tilbage til de andre apsaras. Efter dette følger narrativet om, hvordan Pururuvas får Urvashi tilbage. Narrativet i Śatapatha Brāhmaṇa har mange ligheder med andre eventyrlige narrativer som Amor og Psyche og Østen for Solen, Vesten for Månen, og det er derfor muligt at dialogen fra Rigvedaen og dette narrativ har to forskellige oprindelser. Den Urvashi man finder i Śatapatha Brāhmaṇa har heller ikke samme selvstændighed som Rigvedaens Urvashi.

Den mest berømte version af historien findes dog hos dramatikeren Kālidāsa i dramaet Vikramōrvaśīyam, som i høj grad bygger på versionen fra Śatapatha Brāhmaṇa.

Foruden disse eksempler findes der også flere versioner fra purāṇa-litteraturen.