I sit arbejde med værket fulgte J.P. Trap i hælene på to forgængere. Professor Peder Hansen Resen skabte med Resens Atlas (Atlas Danicus), skrevet i 1660’erne og 1670’erne, ansatsen til den første omfattende beskrivelse af Danmark. Værket blev aldrig afsluttet som tænkt, og det meste af materialet gik til under Københavns brand i 1728.
Omtrent 100 år senere udgav biskop Erik Pontoppidan i 1763 det første bind af Den Danske Atlas. Kort tid efter at sidste bind var udkommet i 1781, ændrede landboreformerne imidlertid afgørende på landets udseende og opdeling, hvilket sammen med overgangen fra enevælde til demokrati i 1849 skabte et stort behov for en ny beskrivelse af Danmark. Det behov så J.P. Trap.
En væsentlig årsag var formodentlig også, at der i de urolige tider efter 1. Slesvigske Krig var behov for en detaljeret kortlægning af landets ressourcer. Statistisk-topographisk Beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig, der udkom i to bind i 1861-1864, var således konkret grundlaget for, at otte sogne syd for Kolding Fjord, et område omkring Ribe samt Ærø blev overført til Danmark ved et mageskifte med de såkaldte kongerigske enklaver i Slesvig ved fredsslutningen efter nederlaget i 1864.
J.P. Trap stod i spidsen for den omfattende opgave at beskrive Kongeriget Danmark og Hertugdømmerne, idet 1.-udgaven desuden indeholder meget korte afsnit om "bi-landene": Island, Færøerne, Grønland og De Vestindiske Øer. J.P. Trap var på det tidspunkt som kabinetssekretær en af landets højest rangerende embedsmænd, han drev udgivervirksomhed, idet han siden 1841 havde stået for udgivelsen af Hof- og Statskalenderen, og han havde i 1857 købt sig ind i reproduktionsanstalten Em. Bærentzen & Co, der stod for reproduktionerne til den 1. udgave af Trap Danmark.
J.P. Trap benyttede ca. 2.000 lokale meddelere, primært landets præster, som der blev korresponderet flittigt med, og som han takker i forordet til 1.-udgaven. På flere måder blev denne lokale opbakning til projektet en af de vigtige kilder til oplysninger om de enkelte lokaliteter – en arbejdsmetode, der i et varierende omfang er fortsat for de efterfølgende fem udgaver.
Det var oprindelig ikke tanken, at værket skulle illustreres, men undervejs udvirkede kabinetssekretær J.P. Trap, at der 1858‑60 blev afsat 4.000 rigsdaler på Finansloven til opmåling af alle landets købstæder.
Værkets fem bind (i alt ca. 2.500 sider) udkom i perioden 1856‑60 (fra 1856 i subskription i hæfteform og fra 1858 i bogform) og blev trykt i 4.800 eksemplarer. Det udkom i kommission hos den nystartede københavnske boghandler G.E.C. Gad. Samarbejdet med Gads Forlag har siden holdt gennem alle seks udgaver.
J.P. Trap stod også i spidsen for redaktionen bag 2. udgave, der udkom i årene 1872‑79. Derefter fulgte 3.-udgaven 1898‑1906, 4.-udgaven 1920‑32, 5.-udgaven 1953‑72 – og i perioden 2015‑22 udkom 6.-udgaven. Alle seks udgaver har haft hver sin finansiering, projektmodel og redaktion – og efter endt udgivelse har redaktionen lukket sig selv ned igen. Organisationen bag Trap Danmark har således reetableret sig selv indtil nu seks gange.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.