Syddjurs Kommune blev til efter en lang politisk proces, der endte med, at de såkaldte Kaløvig-kommuner – Rosenholm, Rønde og Ebeltoft – gik sammen med Midtdjurs Kommune. Kommunens planlægning er baseret på øget pendling til Aarhusområdet og mere turisme.
Djursland havde otte mindre kommuner da Strukturreformen blev vedtaget i 2004 og satte gang i forhandlinger om kommunesammenlægninger landet over. De otte var Rosenholm, Rønde, Midtdjurs, Ebeltoft, Sønderhald, Rougsø, Nørre Djurs og Grenaa.
Tanken om en stor og samlet Djurslands-kommune med over 80.000 indbyggere kom på dagsordenen, allerede da en ny kommunalreform efter regeringsskiftet i 2001 blev et debattema. I debatten var det kun Grenaa Kommune og Nørre Djurs Kommune, der bakkede helhjertet op om en mulig storkommune. I de øvrige seks kommuner var man aldrig i nærheden af et politisk flertal for en storkommune. I Ebeltoft Kommune argumenterede erhvervsfolk og enkelte politikere ganske vist ihærdigt for den store Djurslands-løsning, men de fik ikke vendt stemningen.
En af de mest afvisende var borgmester Richard Volander (V) fra Rosenholm Kommune. Han erklærede, at Rosenholm slet ikke hørte til Djursland. Argumentet var, at hovedparten af borgerne i Rosenholm havde blikket rettet mod Aarhus og aldrig havde set sig som djurslændinge.
Før processen endte med dannelsen af Syddjurs Kommune, var også en Vestdjurs Kommune under overvejelse. Sønderhald Kommune inviterede i august 2002 de fire øvrige vestdjurske kommuner, Rougsø, Midtdjurs, Rønde og Rosenholm, til et møde, hvor temaet var et tættere samarbejde og måske en sammenlægning. Når det ikke endte med en Vestdjurs Kommune, skyldtes det ikke mindst, at de fem kommuners borgere orienterede sig i vidt forskellige retninger i hverdagen. Borgerne i Sønderhald og Rougsø var orienteret mod Randers, mens de tre øvrige kommuners borgere primært var orienteret mod metropolen Aarhus.
Den erkendelse fik de tre kommuner Rosenholm, Rønde og Midtdjurs til at tænke i andre baner og kigge mod Ebeltoft og Mols. Ebeltoft Kommune havde ikke mindst tætte bånd til den anden nabokommune, Rønde. Den nye kvartet blev hurtigt enige om, at man havde fælles interesser i at samarbejde tæt og skabe grobund for en sammenlægning. Sønderhald forsøgte til det sidste at komme med på vognen, men de andre fire sagde nej tak.
Opbakningen til Syddjurs var udtalt i de fire byråd/kommunalbestyrelser ved den endelige afstemning. 57 stemte for, og 3 imod.
Navnet på den nye kommune var der dog ikke enighed om. I Rosenholm, Rønde og Midtdjurs Kommuner var der stor opbakning til navnet Kalø Kommune. Kalø med slotsruinen som fikspunkt anså man for at være et stærkt fremtidigt brand. En vejledende folkeafstemning, hvor også navnene Syddjurs Kommune og Mols Kommune indgik som muligheder, gav størst vælgermæssig opbakning til Kalø Kommune med 38,7 %, Syddjurs Kommune kom på andenpladsen med 35,3 %, og Ebeltoft Kommune fik opbakning fra 18,6 %.
Uenigheden betød, at daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) måtte træffe den endelige beslutning. Den blev Syddjurs Kommune. Baggrunden var bl.a., at byrådene på det nordlige Djursland allerede havde lagt sig fast på navnet Norddjurs Kommune.
Efter kommunalvalget i november 2005 – det første efter den nye opdeling – kunne Rønde Kommunes borgmester, Vilfred Friborg Hansen (S), kåres som den første borgmester i Syddjurs Kommune.
Socialdemokratiet og Venstre er de to største partier i Syddjurs Kommune. Samtidig har SF siden valget i 2009 formået at placere sig stærkt som det tredjestørste parti, fordi partiet i Kirstine Bille har haft en stemmemagnet.
Syddjurs Kommune skabte overskrifter i de landsdækkende medier ved valgene i både 2009 og 2013, fordi indgåede og underskrevne konstitueringsaftaler blev lavet om igen. Først var det Socialdemokratiet, der i 2009 brød en aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti, som havde placeret Claus Wistoft (V) som borgmester. I stedet var socialdemokraten Jesper Mathiesen klar til at overtage borgmesterposten med opbakning fra Radikale Venstre og SF. Men så brød den borgerlige side tilbage og sikrede SF’s Kirstine Bille borgmesterposten og gjorde Claus Wistoft til 1. viceborgmester.
I 2013 sikrede en underskrevet aftale Jesper Mathiesen (S) borgmesterposten med opbakning fra en kreds af borgerlige partier. Men Venstres Claus Wistoft lavede i stedet en aftale med SF’s Kirstine Bille. Wistoft blev borgmester, og Kirstine Bille 1. viceborgmester. Jesper Mathiesen forlod kort efter byrådet.
I 2017 stod alle partier bag en aftale, der gjorde Ole Bollesen (S) til borgmester med Claus Wistoft og Kirstine Bille som viceborgmestre.
Ole Bollesen, der var pensioneret som gymnasielærer, inden han blev borgmester, havde i januar 2020 gjort det klart, at han ikke ville genopstille til kommunalvalget i november 2021. Afløseren som spidskandidat for Socialdemokratiet blev den 40-årige Michael Stegger Jensen, souschef i Brugsen, mens Venstres spidskandidat var den tidligere borgmester Claus Wistoft. Også SF’s Kirstine Bille, tidligere borgmester, var kandidat til posten. Valget gjorde rød og blå blok lige store med 13 til hver. Radikale Venstre kom til at spille den afgørende rolle og pegede på Michael Stegger Jensen (V) som ny borgmester.
Syddjurs Kommune var et af de få steder Socialdemokratiet gik frem ved kommunalvalg 2025. Partiet vandt to mandater og Michael Stegger Jensen kunne fortsætte med en bred konstituering. Som viceborgmester blev valgt Kirstine Bille (SF) tidligere borgmester i kommunen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.