Sven Gyldmark, 21.4.1904-5.10.1981, dansk komponist, kapelmester og pianist. Gyldmark fik sit gennembrud som filmkomponist i 1937 gennem et samarbejde med Emil Reesen om filmen Plat eller Krone (1937). Senere fulgte selvstændige opgaver med Marguerite Viby-filmene Frk. Vildkat (1942) og Teatertosset (1944). Gyldmark udviklede i løbet af 1940'erne sit talent for at komponere stemningsskabende underlægningsmusik til film og var i lange perioder Danmarks flittigste filmkomponist. Til ASAs serier af Morten Korch- og Far til fire-film producerede han en lang række indlagte sange, nogle muntre, andre romantiske, hvoraf en del blev store pladesucceser, fra Korch-filmene bl.a. Jeg har min hest, jeg har min lasso (Det gamle guld, 1951), Du er min øjesten (Flintesønnerne, 1956) og Er du dus med himlens fugle (Vagabonderne på Bakkegården, 1958). Til Far til fire-filmene skrev han fx Det er sommer, det er sol og det er søndag (Far til Fire, 1953), Hej for dig og hej for mig (Far til fire i sneen, 1954) og Til julebal i Nisseland (Far til fire i byen, 1956). Ydermere er han ophavsmand til melodier som Mor er den bedste i verden (1951), sunget af Victor Cornelius, og Der kommer altid en sporvogn og en pige til (1953) med Dirch Passer og Ove Sprogøe. 1936-69 var Gyldmark fast leverandør af melodier til Cirkusrevyen og stod her bl.a. for Solitudevej (1953) og Hvem har du kysset i din gadedør? (1967).
Det sker
Israels militær
Angrebene fortsætter i en række lande i Mellemøsten, efter USA og Israel den 28. februar angreb Iran. Det israelske militær bomber mål i Irans hovedstad, Teheran, og det sydlige Libanon, hvorfra den iransk-støttede militante bevægelse Hizbollah har sendt missiler mod Israel.
Tema | Folketingsvalg 2026
Danmark går til valg til Folketinget den 24. marts 2026. Få overblik over politikerne, prøv quizzen, se valg gennem historien og meget mere i vores store valgtema.
Hizbollah
Det israelske militær rykker frem i grænseområdet i det sydlige Libanon, hvor de ønsker at nedkæmpe den militante bevægelse Hizbollah. Hizbollah, der er finansielt støttet af Iran, sendte missiler mod Israel, efter landet begyndte et angreb på Iran den 28. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.