Den gamle Skanderborg Kommune var ombejlet, da det kommunale Danmarkskort 2004‑2005 efter vedtagelsen af Strukturreformen var under forandring.
Flere modeller var inde i billedet, men det afgørende blev et fælles ønske fra de nordlige naboer – Ry, Galten og Hørning Kommuner – om en fusion. De fire kommuner og et enkelt sogn i Brædstrup Kommune dannede med virkning fra den 1. januar 2007 den nye Skanderborg Kommune.
Allerede i 1990’erne havde der i partiforeningerne i den gamle Skanderborg Kommune været debat om kommunesammenlægninger. Da Strukturreformen i 2004 var en politisk realitet, var der kontakter mod både øst, syd og nord.
Sonderingerne med Odder Kommune mod sydøst førte aldrig til forhandlinger, og Odder valgte at fortsætte alene. Brædstrup og Gedved Kommuner mod syd var inde i billedet. Deres oplagte alternativ var at gå sammen med Horsens Kommune, og især i Brædstrup var meningerne delte.
Bestemmende for forløbet blev dog en henvendelse fra borgmestrene i Ry, Galten og Hørning, som havde talt sig frem til, at de gerne ville gå sammen med Skanderborg. Skanderborg og Hørning Kommuner havde i forvejen tætte forbindelser, mens Galten havde brudt med de tre H-kommuner Hinnerup, Hammel og Hadsten, der senere endte med at indgå i den nye Favrskov Kommune.
Gedved Kommune endte med at gå sammen med Horsens Kommune, men da Brædstrup Kommune ville gå samme vej, skabte det utilfredshed i Voerladegård Sogn, som havde stærke forbindelser med Skanderborg Kommune. Samtidig spillede frygten for skolenedlæggelse en stor rolle for sognets borgere. Det endte med en folkeafstemning i sognet, der den 20. april 2005 med et flertal på 63,8 % af de afgivne stemmer sagde ja til den nye Skanderborg Kommune. Skolenedlæggelsen blev ikke gennemført.
Skanderborgs sammenlægning med de tre kommuner mod nord blev ret harmonisk. De fire siddende byråd samledes til en række møder om, hvad der skulle være principperne for den kommende kommune. Det blev kort overvejet, om de fire tilsammen skulle hedde Søhøjlandets Kommune, men man blev hurtigt enige om, at navnet Skanderborg var det bedste.
Alle fire kommuner havde op til sammenlægningen Venstreborgmestre. Skanderborgs populære borgmester Aleksander Aagaard (V), oprindelig vicepolitikommissær, havde op til sammenlægningen sagt, at han ville stoppe. Han var på det tidspunkt næsten 60 år og nåede at være borgmester i 16 år. De tre øvrige Venstreborgmestre var Jens Grønlund fra Galten, Jonna Grønver fra Ry og Søren Erik Pedersen fra Hørning, der alle søgte at blive partiets spidskandidat ved det første valg efter de nye kommunegrænser i 2005. Det blev den læreruddannede Grønlund, der vandt den interne afstemning i Venstre med 52 % af stemmerne.
Med ham i spidsen blev Venstre det største parti ved kommunalvalget i november 2005, der også samlet gav borgerligt flertal i kommunen og sikrede Grønlund posten som den første borgmester i den nye kommune. Hans modkandidat var den tidligere Hørningborgmester, Carsten Jacobsen (S).
Ved valget i 2009 delte Jens Grønlund skæbne med mange andre borgmestre, der havde taget den første periode efter sammenlægningen. Han mistede posten til skoleleder Jørgen Gaarde (S), der havde været medlem af byrådet siden 1998.
Ved kommunalvalget i 2013 forsøgte den tidligere Hørningborgmester Søren Erik Pedersen (V) forgæves et comeback. Da han efterfølgende trak sig, stod Venstre uden borgmesterkandidat frem til kommunalvalget i 2017 og tog det utraditionelle skridt at indrykke en »jobannonce«, hvor man søgte en borgmesterkandidat. I første omgang fandt partiet erhvervsmanden Esben Karstensen, men i september 2016 meldte han fra. Først med mindre end et år til valget fik Venstre opstillet økonomen Anders Rosenstand Laugesen. Både Socialdemokratiet og Venstre gik et mandat tilbage ved valget, men Jørgen Gaarde (S) havde igen ingen problemer med at sikre sig endnu en periode som borgmester.
I marts 2019 valgte den 63-årige Jørgen Gaarde uventet men udramatisk at sige farvel til borgmesterposten. Efterfølgeren blev den 43-årige Frands Fischer (S), der kom fra et job som rektor for HF & VUC på Skanderborg- Odder Center for Uddannelse.
Selv med en tilbagegang på fra 11 til 10 klarede Frands Fischer sit første valg som borgmester i november 2021. Han kunne fortsat samle et flertal sammen med SF og De Radikale, der hver fik to pladser samt Enhedslisten og Alternativet, der hver bevarede et mandat.
Skanderborg var en af de ret få kommuner, hvor Alternativet blev repræsenteret ved valget 2021. Dansk Folkeparti gik tilbage til kun et mandat, mens Nye Borgerlige for første gang opnåede valg og fik et mandat. Det Konservative Folkeparti var den store vinder med en fremgang fra et til fire mandater. Alle partier gik med i en bred konstituering efter valget.
Efter kommunalvalget 2025 kunne borgmester Frands Fischer lave en bred konstituering og fortsætte som borgmester i sin tredje periode.
Det er bemærkelsesværdigt, at Skanderborg ved de seneste kommunalvalg 2009-2025 har ligget mellem fem og syv procentpoint over valgdeltagelsen for hele landet ligesom kommunen ved de fire folketingsvalg 2007-2019 har ligget mellem tre og fem procentpoint over valgdeltagelsen for hele landet. Der er tale om et fast mønster, der hænger sammen med kommunens befolkningssammensætning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.