Faktaboks

Sigurd Mathiesen
Født
13. juli 1871, Larvik, Norge
Død
20. maj 1958, Langesund, Norge

Sigurd Mathiesen var en norsk forfatter. Han havde en usædvanlig karriere. Han dobbeltdebuterede i 1903 med den stærkt roste novellesamling Unge sjæle og en roman, Hide Unas. Selvom han fortsatte med at skrive en lang række især romaner, blev han med tiden glemt, og han døde ukendt og fattig.

I det 21. århundrede blev forfatterskabet genopdaget og nyudgivet. Mathiesens tidlige værker betragtes i dag som langt forud for deres nationalromantiske samtid. De ses som en forløbere for både ekspressionisme og tidlig modernisme.

Mathiesens ”ordmalerier” er ofte blevet sammenlignet med ungdomsvennen Edvard Munchs berømte kunstværker. Hos begge er det sindets indre, mørke landskaber, der projiceres ud på omverden.

Unge sjæle (1903)

Debutsamlingen består af syv fantastiske fortællinger. Syvtallet kan henvise til de syv dødssynder, men især til ugens dage. ”Den sorte uke” hedder en fortælling, en anden ”Blodtirsdagen”. Den udkom første gang i Valdemar Vedels danske tidsskrift Tilskueren. Unge sjæle kan ses som en mørk parodi på skabelsesberetningen.

Novellerne er blandt andet inspireret af Mathiesens ophold i USA, og de tilhører den engelsksprogede genre skrækromantik eller gotisk litteratur. Inspirationen fra den åndsbeslægtede amerikanske forfatter Edgar Allan Poe er åbenlys.

Mathiesen fokuserede på tilværelsens skyggesider som mord, selvmord, perversion, alkoholisme, hasardspil, paranoia, stofmisbrug, sygdom, og galskab. Kodede beskrivelser af især mandlig homoseksualitet og sadomasochisme giver samlingen en udpræget queer karakter.

Persongalleriet inkluderer genfærd og dobbeltgængere, og mange af de skræmmende, suggestive og gådefulde beskrivelser er ekstremt voldelige. Sprogbrugen er voldsomt ekspressionistisk, og stilen dybt original.

Hide Unas (1903)

Debutromanen beskriver et dystert, sydnorsk provinsunivers, hvor en broder, Hide, og hans søster, der lider af epilepsi, uden grund udsættes for sladder og forfølgelse. Broderen, der er universitetsuddannet, forsøger at genoprette familiens ry gennem et offentligt foredrag, men resultatet er en fiasko.

Hide er gådefuldt tiltrukket af to af sine unge elever, en dæmonisk ung kvinde og hendes smukke lillebror. Både han og søsteren er outsidere i den lille, klaustrofobisk beskrevne by og lider under ensomhed, fremmedsfølelse og manglende forståelse. Romanen ender med, at Hide begår selvmord ved at drukne sig, men selv dette forsøg på en ”heroisk” død mislykkes. Han rammer en klippe, der flænser hans bug og underliv.

Ligesom debutnovellerne veksler beskrivelserne mellem genkendelig realisme og gådefulde vanvidsvisioner.

Det glemte forfatterskab

Mathiesen fortsatte med at skrive romaner og noveller af skrækromantisk og ekspressionistisk karakter, men modtagelsen var lunken og salget faldende. Hjemlig jord fra 1908 og Det urolige hus fra 1914 rummer gotiske fortællinger, hvoraf især ”Spøgelsesskibet” udmærker sig. Fortællingen blev senere genoptrykt. Augustnætter (1907) og Under korsets tegn (1913) er realistiske romaner præget af dekadence og pessimisme.

Ægteskab og adoption

I 1910 giftede Mathiesen sig med den femten år ældre, fraskilte norske forfatter, Anna Munch, som han havde boet sammen med i en årrække. Forholdet var stormfuldt, og kort efter blev parret skilt. I 1918 flyttede han sammen med plejesønnen Wilhelm Graf. Graf forsørgede Mathiesen resten af hans liv.

Disse oplevelser inspirerede romanerne Francis Rose (1918) og Den evige krig (1921), der beskriver et destruktivt ægteskab og et romantisk venskab mellem en yngre og en ældre mand. Romanerne er fulde af misogyni.

Pseudonym

Under pseudonymet Leo Lønn udgav Mathiesen en kulturhistorisk romantrilogi om barndomsbyen Larvik i perioden 1848-1884. Dengang: I den gamle kjøbmandsgaard udkom i 1933, efterfulgt af I den gamle kjøbmandsgaard (1934) og En ny tid (1950). ”Lønn” betyder ”hemmelig” på norsk.

Genopdagelsen

I 2008 udgav Knut Brynhildsvold en større monografi om Mathiesen med fokus på Unge sjæle med titlen Sigurd Mathiesen. Norges bortglemte laurbærblad. Tidligere havde han genudgivet Unge sjæle og Hide Unas. Unge sjæle blev oversat til tysk og russisk, og i 2021 udkom en dansk oversættelse.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig