Samoa

Flaget blev officielt antaget i 1949, men det var med kun fire stjerner i brug fra året før. Stjernerne danner Sydkorset som i New Zealands flag og står som symbol på kristendommen. Farverne kendes fra 1800-tallet, og den røde farve symboliserer mod, den hvide renhed, og den blå frihed.

Samoaøerne (inklusiv det østligere beliggende Amerikansk Samoa) er af vulkansk oprindelse og bjergrige. Klimaet er tropisk og regnfuldt. Der er to årstider, en våd og meget varm (november-april), og en anelse køligere og tør årstid (maj-oktober). Der er cyklonsæson fra december til februar, som med mellemrum medfører store ødelæggelser. Nedbøren er overalt rigelig (2500-8000 mm om året), men den porøse undergrund gør ferskvandsforsyningen usikker. Den oprindelige vegetation, tropisk regnskov, findes fortsat på det indre af øerne, men meget er opdyrket. Jorden bliver hurtigt udpint, og i bjergene benyttes fortsat svedjebrugsteknik med langtidsbrak.

Langt de fleste samoanere bor ved kysten, og mange kombinerer landbruget med kystfiskeri og indsamling inden for koralrevene. Kakao og kopra dyrkes til eksport og landbruget udgør sammen med fiskeri det vigtigste beskæftigelsesområde. Turisme er en stigende økonomisk aktivitet. Remittance economy – dvs. samoanere i eksil, der sender penge hjem, er en stor indtægtskilde. Ligesom forskellige former for udviklingshjælp yder et vigtigt bidrag til økonomien. New Zealand er suverænt den største handelspartner.

Befolkningstilvæksten er høj, men mange samoanere er emigreret, og i bl.a. Auckland i New Zealand, i Hawaii og i Los Angeles bor betydelige samoanske mindretal.

Hjemme spiller faa samoa, den traditionsbundne samoanske dagligdag, fortsat en stor rolle, og religionen, der helt er domineret af kristne kirkesamfund, står centralt. Både det politiske og det sociale liv refererer stadig til et hierarkisk system af matai- (høvdinge-)titler. De mange traditionelle huse, fale, åbne til alle sider, bidrager til billedet af den uspolerede Stillehavsidyl.

Som i andre polynesiske samfund har fedme og diabetes udviklet sig til en epidemi på Samoa. Skønsmæssigt er 75 procent af den voksne mandlige befolkning overvægtige. Samoanernes kraftige kropsbygning har betydet, at de er værdsatte idrætsfolk i professionelle sportsgrene som sumobrydning, rugby og amerikansk fodbold.

Samoansk, der sammen med engelsk er officielt sprog i Samoa, hører til den polynesiske gren af de oceaniske sprog. Karakteristisk for samoansk, som for mange af de øvrige polynesiske sprog, er et enkelt lydsystem parret med et i vidt omfang kontekstbaseret betydningsindhold. Ud over små dialektforskelle imellem distrikterne findes et særlig ceremonielt sprog, der anvendes over for Gud, højstatuspersoner og gæster. Ca. halvdelen af befolkningen taler også engelsk.

Samoas forfatning fra 1960 blander polynesiske og britiske traditioner. Den udøvende magt ligger hos statsoverhovedet, som siden forfatningen har skiftet karakter. Der var fra uafhængigheden to livstidsudpegede. Efter deres død (den sidste i 2007), gik man over til at udpege for en 5-årig periode, som kunne forlænges en gang.

Den lovgivende forsamling har 51 medlemmer, hvoraf 49 repræsenterer samoafolket. De vælges ved almindelige valg. Kandidaterne er med få undtagelser valgte familieoverhoveder, matai, af hvilke der findes ca. 25.000, hvoraf 5 % er kvinder. Men mindst 10 % af parlamentsmedlemmerne skal være kvinder. Der vælges desuden to medlemmer af den ikke-samoanske befolkning.

I 2021 valgtes Samoas første kvindelige premierminister, Fiamē Naomi Mataʻafa. Valget udløste en massiv forfatningsmæssig krise over de følgende måneder.

Samoa er desuden inddelt i 11 distrikter itūmālō, en inddeling der går tilbage til tiden før den europæiske kolonisering.

Samoa blev befolket ca. 1000 f.v.t. i forbindelse med de polynesiske folks udbredelse. I forhistorisk tid var der regelmæssige kontakter til Fiji, Tonga og andre af de omliggende øer, og i en længere periode, formentlig mellem 950 og 1250 e.v.t., var Samoa underlagt tongansk kontrol. Samfundet var hierarkisk organiseret uden dog at udgøre en politisk enhed. De enkelte landsbyer var selvstændige, og hver storfamilie kontrollerede én eller flere af de rangordnede høvdingetitler (matai).

Fra 1722 var der uregelmæssig kontakt med europæere, indtil missionæren John Williams i 1830 lagde grunden til indførelsen af kristendommen.

Fra 1857 var Samoa centrum for det tyske Godeffroy-selskabs handels- og plantageaktiviteter i det centrale og vestlige Stillehav, og et betydeligt antal folk fra andre lande blev hentet til Samoa som arbejdskraft, nogle under slavelignende forhold. Med adgangen til skydevåben og vestlig teknologi intensiveredes de øverste høvdinges kamp om overherredømmet, og i slutningen af 1800-tallet blev Samoa genstand for en international konflikt. Tyskland og USA delte i 1899 øerne imellem sig, mens Storbritannien forlod Samoa til gengæld for Tonga og Salomonøerne.

Det tyske Vest-Samoa overgik efter 1. Verdenskrig til New Zealand som mandatområde under Folkenes Forbund, fra 1946 under FN.

Samoanernes utilfredshed med det newzealandske styre var kraftig, bl.a. fordi man mente, newzealænderne ikke beskyttede samoanerne tilstrækkeligt under den spanske syge (1918-1919), hvor op mod en femtedel af befolkningen døde, efter et inficeret newzealandsk skib lagde til. En ikke-voldelig samoansk uafhængighedsbevægelse blev beskudt af newzealandske politifolk i 1929. 10 døde og 50 blev såret, og organisationen, Mau, blev forbudt, på det der kom til at hedde Black Saturday.

Repressalierne fortsatte i de samoanske landsbyer, og selvom oprørerne gik med til at opløse sig, fulgte en politisk uafklaret situation, indtil et regeringsskifte i New Zealand førte til en mere forhandlingsindstillet position. I 1936 vendte Mau-bevægelsens leder tilbage fra eksil, og en art landsråd blev valgt og nedsat med 31 ud af 39 medlemmer fra Mau-bevægelsen. Det lagde grunden til uafhængigheden i 1962.

Mataisystemet og den traditionelle kultur har fortsat en stærk position i Samoa, og den har derfor også en aktie i de mange politiske konflikter, der har præget tiden som uafhængigt land. I 1976 blev Samoa medlem af FN. I 1997 skiftede landet navn, fra Vest-Samoa til Samoa.

I 2002 gav den newzealandske premierminister, Helen Clark, en officiel undskyldning for New Zealands håndtering af den spanske syge, og for Black Saturday-drabene og de efterfølgende repressalier.

I 2011 skiftede Samoa tidszone. Man hoppede ganske enkelt over på den anden side af datolinjen, således at i stedet for at være 21 timer efter Sydney-tid, var man nu 3 timer foran. For at få tingene til at gå op, måtte man det år fjerne en dag fra kalenderen. I 2017 gjorde man kristendom til statsreligion, og i 2019 medførte et udbrud af mæslinger mindst 63 dødsfald. Der erklæredes undtagelsestilstand og indførtes tvangsvaccination.

Samoa ligger som andre øgrupper i området i verdens største hav. Stigende havtemperaturer fører til stigende vandstande og intensivering af cykloner. Selv om Samoa ikke som andre øgrupper består af lavtliggende atoller, lever størstedelen af befolkningen i lavtliggende kystområder, som trues af stigende vandstand i havet og kysterosion. Temperaturen stiger i et allerede meget varmt klima.

• Samoas statsoverhoveder og regeringsledere