I Danmark har vi i 2025 otte finansielle virksomheder, som er defineret som SIFI-institutter. Det vil sige banker og realkreditinstitutter, der har så stor betydning for økonomien, at problemer hos dem kan få alvorlige konsekvenser for hele det finansielle system – og i sidste ende for borgere, virksomheder og samfundsøkonomien som helhed.

Når en finansiel virksomhed er SIFI, betyder det, at den bliver mødt med særlige krav om højere kapitalreserver, tættere tilsyn fra Finanstilsynet og detaljerede beredskabsplaner, der kan sættes i værk, hvis noget går galt. Målet er at mindske risikoen for, at et sammenbrud i én stor aktør udvikler sig til en bred finansiel krise.

Indført i 2008

SIFI-systemet blev indført i Danmark som led i Bankpakke 6 i kølvandet på finanskrisen 2008–2009 og bygger på internationale anbefalinger fra blandt andre Basel-komitéen og Det Europæiske Systemiske Risikoråd (ESRB).

Kriterier for udpegning

Finanstilsynet vurderer hvert år, om et institut skal være SIFI, ud fra fire hovedkriterier:

  1. Størrelse – Hvor store er instituttets samlede aktiver? Store banker og realkreditinstitutter håndterer typisk enorme mængder indlån, udlån og investeringer, hvilket gør deres rolle i økonomien mere central.
  2. Vigtighed – Hvor stor betydning har instituttet for den danske økonomi? Her ser man bl.a. på dets rolle i betalingssystemet, evnen til at sikre kredit til husholdninger og virksomheder, samt hvor uerstattelig aktøren er i tilfælde af udfald.
  3. Kompleksitet – Hvor komplicerede er instituttets aktiviteter? Jo flere internationale forgreninger, avancerede finansielle produkter og komplekse finansielle kontrakter, jo sværere kan det være at håndtere problemer – og jo større er risikoen for afsmitning.
  4. Forbundethed – Hvor tæt er instituttet forbundet med andre finansielle aktører – både i Danmark og i udlandet? Høj grad af forbundethed betyder, at vanskeligheder hurtigt kan sprede sig til andre dele af systemet.

Fem SIFI-kategorier

Ud fra disse indikatorer beregner Finanstilsynet et samlet systemiskhedsmål i basispoint, som afgør, hvilken af fem kategorier instituttet havner i. Kategorien bestemmer størrelsen på det ekstra kapitalkrav (SIFI-bufferen), som kan være fra 1,0 pct. til 3,0 pct. af de risikovægtede aktiver:

  • Kategori 1: 1,0 pct.
  • Kategori 2: 1,5 pct.
  • Kategori 3: 2,0 pct.
  • Kategori 4: 2,5 pct.
  • Kategori 5: 3,0 pct.

SIFI’er i Danmark 2025

Institut

Bufferkrav (CET1)

Danske Bank

3,0 %

Nykredit Realkredit

2,0 %

Jyske Bank

1,5 %

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab

1,5 %

Sydbank

1,0 %

DLR Kredit

1,0 %

Saxo Bank

1,0 %

Arbejdernes Landsbank

1,0 %

Tidslinje – SIFI i Danmark

2008–2009 – Global finanskrise fører til internationale anbefalinger om særlige regler for systemisk vigtige institutter.

2014 – Lovgivning om SIFI vedtages i Danmark (Bankpakke 6).

1. januar 2015 – SIFI-systemet træder i kraft. Første officielle liste offentliggøres.

2017–2020 – Løbende ændringer i listen ved fusioner eller ændret størrelse/betydning.

2023 – Saxo Bank udpeges som SIFI for første gang.

2025 – Otte institutter på listen. Spar Nord ophører som selvstændig SIFI efter integration i Nykredit.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig