Faktaboks

Officielt navn
ROYAL UNIBREW A/S
CVR-nummer
41956712
Adm. direktør
Lars Jensen
Bestyrelsesformand
Peter Arne Ruzicka
Ejer
CHR. AUGUSTINUS FABRIKKER AKTIESELSKAB, Wellington Management Group LLP

På Faxe Allé ligger både et moderne bryggerianlæg og hovedsædet for Royal Unibrew, som en lang række fusioner har gjort til Danmarks næststørste bryggeri. Her ses en af lagerhallerne, hvor tomme dåser er klar til at blive fyldt med sodavand og øl.

.

Royal Unibrew er Danmarks næststørste bryggerikoncern med en omsætning på næsten 13 mia. kr. (2023) og ca. 3.100 ansatte, heraf omkring 500 i Faxe, hvor selskabet har sit hovedsæde og sit største produktionsanlæg.

Historie

Selskabet er opstået gennem en række fusioner mellem danske bryggerier. Faxe Bryggeri, grundlagt i 1901 af Nicoline og Conrad Nielsen, var gennem hele sin historie kendt for sin produktudvikling og for sloganet »Leverandør til det danske folk«.

I 1989 fusionerede Faxe Bryggeri med Jyske Bryggerier A/S (med mærkerne Ceres, Urban og Thor) under navnet Bryggerigruppen A/S. I 2002 blev der indgået samarbejde med det hollandske bryggeri Heineken om produktion og salg i Danmark, og bryggeriet Cains i Liverpool blev solgt fra.

I 2005 skiftede bryggeriet navn til Royal Unibrew A/S, som gennem nye fusioner også omfattede Albani Bryggerierne A/S og Maribo Bryghus A/S. Dertil kommer litauiske Vilnius Taura og Kalnapilis samt lettiske Cido og Lacplesa Alus og polske Brok-Strzelec.

Opkøbet i 2017 af det finske bryggeri Hartwall har været med til at gøre Unibrew til en af de ledende leverandører af drikkevarer i Norden. Senere kom også et opkøb af canadisk Craft Brewery og italienske Terme di Crodo.

I 2022 fortsatte opkøbene med endnu et canadisk bryggeri, Amsterdam Brewery og styrkede endnu en gang Unibrews strategi for specialøl i Nordamerika.

Markeder

Foruden i Faxe har bryggeriet produktionsanlæg to andre steder i Danmark nemlig i Odense (Albani) og et specialbryggeri i Frederikshavn. Virksomheden eksporterer til ca. 85 lande, hvor de vigtigste markeder foruden Danmark er Finland, Italien, Tyskland, Frankrig og de baltiske lande.

Regnskab

2024 2023 2022
Nettoomsætning 15 mia. kr. 13 mia. kr. 11 mia. kr.
Egenkapital 6 mia. kr. 6 mia. kr. 5 mia. kr.
Årsresultat 1 mia. kr. 1 mia. kr. 1 mia. kr.
Ansatte (ikke oplyst) (ikke oplyst) (ikke oplyst)

Kilde: CVR og årsregnskab

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig