Ronchamp

I 300-tallet f.v.t. boede her og i det omkringliggende område en gallisk stamme, og der er ingen væsentlige spor, der tyder på etableringen, at romerne etablerede en bosættelse i Ronchamp.

I begyndelsen af 1200-tallet nævnes Ronchamp første gang i officielle dokumenter. I 1277 fik byen en befæstet borg på den sydlige skråning af Bourlémont-bakken, ned mod landsbyen.

Ægteskabet i 1477 mellem Maximilian 1., der blev den tysk-romerske kejser i 1493, og Maria af Burgund gjorde, at Ronchamp og hele Franche-Comté blev en del af det Tysk-romerske Rige. I 1678 blev Franche-Comté igen fransk med fredsaftalen efter den Nederlandske Hævnkrig (1672-1678).

I 1744 blev der opdaget kulforekomster i Ronchamp-området. Flere ansøgere ønskede at udvinde kul, og der blev givet to koncessioner.

Ronchamp blev besat i 1940 ved begyndelsen af 2. Verdenskrig. Kulminerne kom under tysk kontrol. Arbejdsdagen blev forlænget, og minearbejderne havde kun fri hver anden søndag. Desuden blev arbejdsstyrken blev suppleret med andre franske minearbejdere og krigsfanger. Trods dette faldt produktionen.

Byen blev befriet den 2. oktober 1944 af franske tropper efter voldsomme kampe, der var så hårde, at nabokommunen Champagney mere end halvanden måned efter. Derfor blev Ronchamp-kommunen tildelt hædersbevisningen Croix de Guerre 1939 – 1945 den 11. november 1948.

Efter krigens afslutning blev der i flere omgange iværksat bygge- og renoveringsprojekter, der skulle skabe en moderne by og kommune. I 2018 blev området en station verte, det vil sige medlem af en sammenslutning, der understøtter turisme på landet, ved kysten og i bjergene.

Minedriften begyndte i åbne udgravninger på bjergskråningerne i 1760'erne. Den første rigtige mineskakt Saint-Louis-skakten, blev gravet i 1810 i nabokommunen Champagney. I 1874 beskæftigede kulminerne 1.847 mennesker.

Efterhånden som kullagene lå længere og længere nede gravede man skakterne stadig dybere skakter, og de blev dybere og dybere. Den dybeste skakt i Frankrig blev gravet i nabokommunen Magny-Danigon i 1900. Det er Arthur-de-Buyer-skakten på 1.010 meter. I 1904 blev 246.798 tons kul udvundet fra Ronchamp-kulminerne.

Ronchamp-kulminerne var aktive i over to århundreder med stor indvirkning på landskabet og på den lokale økonomi og befolkning. I 1920’erne var der en betydelig indvandring af polske minearbejdere. Minearbejderne udviklede tidligt et stærkt kammeratskab og en klassebevidsthed med uro og strejker. Forholdene blev dog fredeligere efter 1890, hvor minearbejderne fik lov til at vælge repræsentanter, der var ansvarlige for at overvåge arbejdernes rettigheder og sikkerheden på arbejdspladsen. Andre bidrag var kulturelle med musik, dans, teater, kunst og religiøse foreninger samt sportsklubber.

Da minerne blev nationaliseret i 1946, blev de aktive skakter og det termiske kraftværk overdraget til Électricité de France (EDF) som forsøgte at lukke dem i 1950. Minearbejderne dannede en komité til at forsvare minen, men forgæves. De sidste skakter lukkede én efter én og den sidste i 1958. Efter minernes lukning blev mineområderne sikret, og det meste af infrastrukturen blev revet ned, og arbejderne vendte sig mod andre aktiviteter. I 1976 og senere blev der oprettet et museum og to foreninger for at bevare historien om minedriften.

• kulminedrift
• Le Corbusier
• Franche-Comté
• Vogeserne
• Belfort
• Notre-Dame du Haut