Ravning Enge-broen er en 760 meter lang træbro fra vikingetiden. Broen førte over den brede Vejle Ådal omkring ti kilometer syd for Jelling. Vikingetidsbroen er dendrokronologisk dateret til ca. 979. Det er den ældste kendte bro i Norden. Ravning Enge-broen er opført samtidig med trelleborgene, højst sandsynligt af Harald Blåtand.

Faktaboks

Også kendt som

Ravningbroen

Funktion og strategisk beliggenhed

Broen blev bygget på tværs af et af Vejle ådals bredeste steder, hvor broen også kunne benyttes ved højvande og med stærk strøm i åen. På både nord- og sydsiden gik broen helt ind til bredden af ådalen med en tosporet stenbrolagt tilkørselsvej.

Ravning Enge-broen indgik i det større trafikale system på tværs af Vejle Ådal med talrige hulveje, der stadig kan ses i ådalens stejle skråninger. Vejle Fjord og Ådal var, den gang som nu, en øst-vest-gående landskabsbarriere for den nord-syd-gående færdsel. Træbroens præcise snorlige forløb på tværs af ådalen minder om det præcise geometriske ingeniørarbejde, der kendes fra trelleborgene og Jellingmonumenterne. Det passer med, at broen er bygget på nogenlunde samme tid under Harald Blåtands regeringsperiode, hvor også Dannevirke blev forstærket. På samme måde som trelleborgene har broen også kun haft en kort funktionsperiode. Broen kan derfor også opfattes som en kortvarig magtmanifestation fra kongesædet i Jelling.

Kejseren og kongen

Ravning Enge-broen er den eneste kendte bro af det format i det danske område, men i det tysk-romerske kejserrige mod syd blev der i 900-tallet anlagt tilsvarende store træbroer som broen i Ravning Enge. I en større europæisk sammenhæng blev anlæggelse af broer og andre forbedringer af infrastruktur anset som en god kristen gerning. Træbroen, der kun fungerede en kort periode, kan have været et prestigeprojekt med praktiske funktioner.

Konstruktion

Den 760 meter lange bro var mindst 5 m bred og havde et kørebaneareal på mindst 3.800 m2. Forbruget af egetømmer var kolossalt. Broen bestod af 280 brofag. Hvert brofag var båret af fire lodrette brostolper og med to skrå støttestolper, placeret en på hver side af hvert brofag. De bærende stopler var i gennemsnit 30 x 30 cm i tværsnit og har nok været 5 meter lange.

Selve brobanen af tre lag tømmer lå en til to meter over vikingetidens vandspejl i ådalen. Brobanens fem meter lange og ½ meter brede tværbjælker var lagt ovenpå langsgående bjælker, der forbandt brofagene med hinanden. De langsgående bjælker lå ovenpå tværstivere på de enkelte brofag.

Hvad er der at se på stedet?

Broens findested er skiltet som et af Slots- og Kulturstyrelsens udvalgte Danske Oldtidsminder i Landskabet, og ådalen kan krydses på en sti mellem rekonstruktioner af den nordlige og sydlige ende af den 1000 år gamle bro. Området er fredet, og de fleste af vikingetidens bropæle er bevaret under jordoverfladen,

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig