Pskov

Pskov er en af Ruslands ældste byer. Den er første gang omtalt i 903 i Nestorkrøniken, hvor årstallet dog må anses for fiktivt. Arkæologisk er der ingen tvivl om, at bosættelsen var ældre.

Byen var Novgorods vigtigste udpost mod sydvest og udviklede sig til en betydelig handels- og fæstningsby, der knap stod tilbage for Novgorod. Fra 1200-tallet ses separatistiske tendenser, og i perioden 1348-1510, da byen blev underlagt Moskva, var Pskov med opland i realiteten uafhængig.

Som fæstningsby var Pskov i middelalderen med tre forsvarslinjer nærmest uindtagelig. Det sås under den Livlandske Krig, da den polske konge Stefan Batory, efter at zar Ivan den Grusomme havde afvist Batorys fredsforslag, belejrede byen med store styrker mellem august 1581 og februar 1582, men måtte opgive.

Fra 1777 var byen centrum for et guvernement af samme navn. I og omkring byen findes flere klostre og kirker, som repræsenterer den særprægede Pskovarkitektur, der i 1500-tallet øvede betydelig indflydelse på moskovitisk kirkearkitektur.

• Olga (storfyrstinde af Rus)