Professor Labri

Professor Labri, der egentlig hed Johannes Marius Dines Petersen, var født i Nyborg som søn af sergent Niels Christian Pedersen, der deltog i begge de slesvigske krige, og hustru Ane Kirstine Pedersdatter. Han var fem år, da hans far døde i 1869, og blev senere sat i skomagerlære.

Labri blev en ferm tryllekunstner, og han debuterede i 1886 under kunstnernavnet Charles Labri. Det, der skabte hans ry, var de såkaldt "videnskabelige forklaringer", der ledsagede hans numre. Det var baggrunden for, at han antog kunstnernavnet Professor Labri. I 1889 fik han Justitsministeriets tilladelse til at rejse til markedspladser.

Fra 1906 blev Alexandra Selmer (1881-1953) en del af hans trup. Hun var tidligere sangerinde på Lorry. Hos Labri optrådte hun som sangerinde og medvirkede i illusionsnumre under skiftende kunstnernavne.

Som "svævende dame" blev hun af Professor Labri i 1906 præsenteret som:

"Stine Viskelæ'r der har en arm på en jernstang og farer gennem luften på 5 sekunder... Nu begynder publikum at tage plads i kongelogen. Hør hvor folket jubler af glæde. Hør hvor der klappes! Det er frikadellens flugt over det høje plankeværk!"

Og som kanondronning i 1907:

"Maren St. Hansdatter bliver proppet i en kanon og skudt ud med røgfrit krudt lavet af margerine og kønrøg. Hun falder ned og bliver pukkelrygget på forstanden. Den der kan gøre os dette efter får 2 tallerkner tykmælk og halvandet par galoscher."

Alexandra Selmer medvirkede også i et udbrydernummer, der fik disse ord med på vejen i 1910:

"De kan binde hende med de stærkeste bånd. Hun er ikke til at holde på. Tre selvbevægelige pandekager, min højeste beundring og gratis frokost i "Blodkoppen" og en friseret spegesild udlover jeg til den der kan binde hende, så hun ikke stikker af."

Alexandra Selmer digtede nogle af de sprogblomster Labri brugte på paraden. Hun fandt på at sige, at "kongelogen er foret med fiskelim, så publikum ikke falder af". Hun fortalte senere, at Labri blev så begejstret for påfundet, at han brugte det som sit eget.

I 1911 engagerede Professor Labri tre italienere på fagot, der spillede "ouverturen til den knækkede vognstang".

Fra 1912 skulle Labri betale en forlystelsesskat på 20% af billetindtægten. Forlystelsesskatten var blevet indført året før. Det betød, at han ikke havde mulighed for at betale Alexandra Selmer. Fra maj 1912 fik hun tilladelse til at rejse som selvstændig markedsgøgler. Samme år var hun dog kortvarigt tilbage hos Professor Labri som svævende dame: "Hun svæver let og yndefuldt mellem tre hvide skyer på hvilke der er anbragt en protest imod forlystelsesskatten." Forestillinge bød desuden på "en række forvandlinger som giver tilskuerne lejlighed til at se Klaus Berntsen forsvinde ud af ministeriet med fladbundede træsko og stanglorgnet." Klaus Berntsen var konseilspræsident, dvs. statsminister 1910-1913.

Professor Labri truede i 1913 med at trække sig tilbage og at sende sit markedstelt til "Klaus Berntsen, så han kan rejse rundt og forevise Alberti". Labri refererede her til P.A. Alberti, der var dansk justitsminister og i 1910 blev idømt otte års tugthus for bedrageri og dokumentfalsk.

Efter afskeden med Alexandra Selmer begyndte Labri at sælge Lev Tolstojs profeti Verdenskrigen forudsagt 1912-1925 for 10 øre, der udkom på dansk i 1915. Verdenskrigen fyldte i Labris forestillinger. På markedspladsen i Slagelse i 1917 bekendtgjorde han bl.a., at publikum ville få ham at se:

"fare rundt i universet mellem springende granater og eksploderende gullaschdåser og blåøjede spegesild, der græder salte tårer over kæmpedamens sidste forelskelse i en af de tomme pladser i kongelogen, hvor de ærede damer og herrer af nederste rangklasse kan tage plads i stedet for en af de ærede honoratiores, der fra sit ophold i det nye arresthus har meldt forfald! Mine damer og herrer! Nu begynder operaen sin store gallaforestilling, hvor en af vore tveskæggede politikere venter folkets hyldest. Kun 10 øre!"

Forlystelsesskatten blev fra 1922 fordoblet til 40% af billetindtægten. Det gjorde det vanskeligt, på grænsen til det umulige, at ernære sig som omrejsende markedsgøgler i Danmark.

Professor Labri døde 1935 og blev begravet fra domkirken i Odense.

• Professor Tribini
• tryllekunstner

• Jon Vedel: Gøglerkongen Professor Labri, 1989