Atli Dam var en færøsk politiker, der i flere perioder var Færøernes lagmand (regeringsleder). Han var direktør for Færøernes Realkreditinstitut fra 1981 til 1985 og igen fra 1989 til sin død.
Atli Dam var søn af Peter Mohr Dam. Han blev akademiingeniør i 1964 og derefter ansat i firmaet Haldor Topsøe. I 1970 blev han valgt til Lagtinget og Landsstyret på Færøerne, og fra 1972 til 1993 var han formand for Javnaðarflokkurin.
I perioderne 1970-1981, 1985-1989 samt 1991-1993 var Dam lagmand, dvs. regeringsleder; i 1987-1988 tillige medlem af Folketinget. Atli Dam var medlem af Lagtinget til 1994.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.