Pohnpei er en ø i Carolinerne i det vestlige Stillehav. Øen er 344 km2 og har 35.000 indbyggere (2005). Pohnpei er formelt en selvstændig stat og indgår i Mikronesiens Forenede Stater. Hovedstaden er Kolonia.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Ponape
Øen er vulkansk og kuperet (Totolom (791 m)); det indre er dækket af regnskov og nærmest ubeboet. På nogle bjergsider falder der over 10 m regn om året. Pohnpei er kendt for Nan Madol-ruinerne: kunstige øer, huse og kanaler, opbygget af tonstunge stenbjælker, af ukendt funktion og nu overgroet af mangroveskov. De er dateret til 1200-tallet og har været forladt i mange hundrede år.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.