Pierre Elliott Trudeau, 18.10.1919-28.9.2000, fransk-canadisk jurist og liberal politiker. Trudeau var Canadas justitsminister 1967-68, premierminister 1968-79 og igen 1980-84. I oktober 1970 erklærede han kortvarigt Québec i undtagelsestilstand og kvalte en begyndende terrorisme blandt yderligtgående separatister. På føderalt niveau blev fransk styrket, ved at landet blev erklæret for tosproget, og for at tilfredsstille andre minoritetssprog og -kulturer fremhævede Trudeau værdien af et multikulturelt samfund. I 1982 fik han gennemført en ny forfatning, der bl.a. betød, at Canada blev uafhængig af det britiske parlament.
Det sker
Viktor Axelsen
Viktor Axelsen stopper karrieren på grund af en skade. Axelsen er en dansk badmintonspiller, der generelt anerkendes som Danmarks bedste herresinglespiller nogensinde. Som eneste dansker har han vundet både OL, VM og All England.
Darfur
Den humanitære krise i Sudan går ind i sit fjerde år. Særligt har området Darfur været præget af vedvarende borgerkrig i årevis. Krigen er kendetegnet ved etnisk udrensning, hungersnød og store flygtningestrømme.
Péter Magyar
Den ungarske oppositionsleder Péter Magyar vandt en overbevisende sejr over Viktor Orbán ved det netop overståede parlamentsvalg. Det er første gang i 16 år, Ungarn får en ny premierminister.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.