Ole Fenger

Ole Fenger, der blev født i Esbjerg, tilbragte de fleste af sine unge år i Aarhus, hvor han blev student i 1950. Han valgte herefter jurastudiet og blev cand.jur. fra Aarhus Universitet i 1956. Efter studiet arbejdede han som sagførerfuldmægtig og advokatfuldmægtig, samtidig med at han begyndte på historiestudiet.

I 1963 blev Ole Fenger cand.art. i historie, og samme år forlod han den praktiske jura, idet han blev ansat ved den juridiske faggruppe på Aarhus Universitet som amanuensis i retshistorie. Det var et fag, han var sjældent kvalificeret til at beskæftige sig med i kraft af sin kombinerede juridiske og historiske uddannelse.

I 1972 blev Ole Fenger udnævnt til professor i retshistorie, og i de forløbne år frem til 2001, hvor han fyldte 70 år, udgav han et stort antal bøger og artikler, hvoraf en del beskæftigede sig med middelalderens retsforhold. Her skal særligt nævnes Romerret i Norden (1977), der brød med det gængse syn på romerrettens ringe betydning for den nordiske ret, samt Gammeldansk ret fra 1983.

I 1989 skrev han bind 4: Kirker rejses alle vegne i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, og i 1990’erne udsendte han artikelsamlingerne Fred og ret i middelalderen. Om at makke ret samt Tro og love. Han medvirkede også til udgivelsen af en række bøger indeholdende kilder til dansk retshistorie.

I 2000 udgav han Notarius Publicus. Notaren i latinsk middelalder, og i 2001 udkom den på fransk samtidig med udgivelsen af lærebogen Lov og ret i Europas historie.

I det hele taget var Ole Fenger uhyre flittig og udførte også et meget stort og fortjenstfuldt arbejde på det organisatoriske plan. Han var således i en meget lang årrække formand eller næstformand for bestyrelsen for Moesgaard Museum. I en lang periode var Fenger også medlem af bestyrelsen for Den Gamle By, og han var i en årrække formand for Århus Bymuseums Venner. I perioden 1981-88 var han præsident for Det Lærde Selskab.

Uden for historiske fagkredse var Ole Fenger kendt som forfatter til et utal af velskrevne og ofte meget morsomme historiske kronikker. Han blev mere alment kendt via sin medvirken i tv-udsendelserne Spørg Århus i 1970'erne.

Et gennemgående træk i Ole Fengers retshistoriske forfatterskab er en kritik af den meget udbredte tendens til at se på fortiden med nutidens briller, dvs. tro, at man kan overføre nutidens forståelse af begreber som gældende ret, stat og ejendomsret på fortidens retsforhold. Ikke mindst med udgangspunkt i sine studier af middelalderens retsforhold har han kritiseret tidligere retshistorisk forskning for at have begået sådanne fejltagelser og har påvist, hvordan dette har ført til helt fortegnede opfattelser af fortidens retsforhold og tænkemåder.

Ole Fengers relativisering og historisering af de retlige grundbegreber har ikke alene retshistorisk interesse, men også et vigtigt budskab til retsfilosofi og retssociologi og til alle dem, der beskæftiger sig med retsforholdene i andre kulturer.

Ole Fenger var også respekteret uden for retshistorien og arbejdede ved mange lejligheder sammen med andre historikere, bl.a. i forbindelse med et stort byhistorisk projekt om middelalderbyen.

• retshistorie