Okavango Delta, stort indlandsdelta uden afløb i det nordlige Botswana. Området udgør en del af det flade Sydafrikanske Skjold og dannes af floden Okavango, der løber fra Angola mod sydøst. Hvor floden møder Kalahariørkenen, breder den sig ud og danner et 15.000 km2 stort sumpområde af stor frodighed. Bl.a. pga. tsetsefluer har området ikke været tiltrækkende for tswanafolket, som er kvægavlere, og det er nu udlagt som et kæmpemæssigt naturområde og Botswanas vigtigste turistattraktion. Flere steder er der veludbyggede turistfaciliteter, hvor safarideltagere fra små både kan følge mange af det sydlige Afrikas storvildtarter på nært hold: løve, flodhest, gepard, zebra og krokodille foruden et overdådigt fugleliv.
Det sker
Kvindernes kampdag
Kvindernes Internationale Kampdag bliver afholdt hvert år den 8. marts. I vores tema om feminisme har vi samlet alle artikler om kvindesagens særlige mærkesager, toneangivende personer og væsentlige begreber.
Israels militær
Angrebene fortsætter i en række lande i Mellemøsten, efter USA og Israel den 28. februar angreb Iran. Det israelske militær bomber mål i Irans hovedstad, Teheran, og det sydlige Libanon, hvorfra den iransk-støttede militante bevægelse Hizbollah har sendt missiler mod Israel.
Tema | Folketingsvalg 2026
Danmark går til valg til Folketinget den 24. marts 2026. Få overblik over politikerne, prøv quizzen, se valg gennem historien og meget mere i vores store valgtema.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.