Faktaboks

Merete Mazzarella
Født
4. februar 1945
Merete Mazzarella ved bogmessen i Helsinki i 2014.

Merete Mazzarella er en finlandssvensk forfatter og professor ved Helsinki Universitet.

Debutbogen om hendes kosmopolitiske opvækst som diplomatdatter, Først solgte de klaveret (1980, da. 1992), efterfulgtes af en række bøger, der med deres blanding af observationer af litterære, eksistentielle og dagligdags fænomener har bidraget til at forny den finlandssvenske essaytradition, fx Samtal (1990) og Tanten och krokodilen (1994). Foruden biografier og afhandlinger, der kredser om fortællingens problematik, har hun udgivet den personlige Hjem fra festen (1992, da. 1993) om sin danske mors liv og død samt Utroskabens fascination (1997, da. 1997) om ægteskab og utroskab i 2000 års litterær belysning. I 1999 udgav hun den essayistiske Där man aldrig är ensam, personlige og litterære refleksioner over læsningens kunst. Siden har hun interesseret sig for, hvordan skønlitteratur kan bruges inden for lægeuddannelse og -videnskab, fx i Den goda beröringen. Om kropp, hälsa, vård och litteratur (2005).

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig