Martin Lidegaard er en dansk politiker, der har været medlem af Folketinget for Radikale Venstre fra 2001 til 2007 og igen fra 2015. Martin Lidegaard blev politisk leder for Radikale Venstre den 3. november 2022. Han efterfulgte Sofie Carsten Nielsen, der trak sig fra posten efter Radikale Venstres dårlige valgresultat ved folketingsvalget i 2022. Det er lykkedes for Martin Lidegaard at skabe ro i partiet efter en turbulent periode med flere formandsskift.
Martin Lidegaard har politisk været optaget af energi og klima, og han var klima-, energi-og bygningsminister i årene 2011-2014 og udenrigsminister 2014-2015 i regeringen Helle Thorning-Schmidt.
Martin Lidegaard er gift med cand.scient.pol Astrid Rathe (f. 1983) med hvem han har to døtre, han har yderligere en datter fra et tidligere ægteskab.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.