Limassol er Cyperns næststørste by og vigtigste havneby; den har 101.000 indbyggere (2011). Byen ligger på sydkysten ved Akrotiribugten og er landets absolut største turistby; dertil er den centrum for landets shippingbranche, forretningsliv og industri. Byen ligger omgivet af citruslunde og vinmarker, som strækker sig op ad Troodosbjergenes sydvendte skråninger side om side med æble-, pære-, kirsebær- og abrikosplantager. Fra havnen eksporteres vin, frugtjuicer og frugtkonserves.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Lemesos, byens græske navn; på tyrkisk staves byen Limasol
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.