Liberalerna er et svensk politisk parti, der blev dannet i 1934 ved en sammenslutning af flere liberale, frisindede partier. Det hed indtil 1990 blot Folkpartiet. Herefter hed det i mange år Folkpartiet liberalerna, men skiftede i 2015 navn til alene at hedde Liberalerna.
Tidligere kendt som Folkpartiet og Folkpartiet liberalerna
Liberalerna har ideologiske rødder i klassisk liberalisme, der forenes med et stærkt engagement for menneskerettigheder. Under Bertil Ohlins ledelse i 1930'erne og 1940'erne blev det ideologiske grundlag omdefineret til en socialliberalisme, der betonede frihed og social retfærdighed. I den periode blev partiet ledende oppositionsparti til Socialdemokratiet, hvis velfærdspolitik det dog i vid udstrækning støttede.
I 1960'erne og 1970'erne indgik det (dengang som Folkpartiet) i det såkaldte mittensamverkan med Centerpartiet med det formål at skabe et realistisk borgerligt alternativ til Socialdemokratiet. Folkpartiet deltog i årene 1976-1978 i en borgerlig trepartiregering. Under ledelse af Ola Ullsten dannede partiet i 1978-1979 regering alene, og i 1979-1982 indgik det igen i en borgerlig koalitionsregering .
I 1990'erne gik partiet tilbage, og ved valget i 1998 fik det 4,7% af stemmerne, det laveste resultat i partiets historie.
Udviklingen vendte ved valget i 2002, da partiet oplevede en eksplosionsagtig fremgang til 13,3% af stemmerne. Folkpartiet liberalerna indgik siden i den borgerlige "Allians för Sverige". Partiets tilslutning ved valget 2006 faldt til 7,5% af vælgerne, men gennem den samlede borgerlig valgsejr opnåede partiet en plads i regeringen Reinfeldt.
Ved valget i 2010 faldt andelen yderligere til 7,06 % af stemmerne, men partiet fortsatte regeringssamarbejdet med Reinfeldt.
Riksdagsvalget i 2014, som førte til regeringen Reinfeldts afgang, resulterede også i yderligere tilbagegang for Folkspartiet liberalerna, der kun opnåede 5,4 % af stemmerne.
Liberalernas vælgerkorps repræsenterer et bredt udsnit af befolkningen, i de seneste årtier dog med tyngdepunkt blandt de store byers funktionærer og akademikere.
I perioden 2007-2019 var Jan Björklund leder af partiet. I juni 2019 afløstes han af Nyamko Sabuni, hvis valg til partileder gav anledning til en del intern diskussion, ikke mindst efter at hun bekendtgjorde, at partiet ved næste valg (dvs. 2022) ville arbejde for en borgerlig regering, også selv om en sådan forudsatte støtte fra Sverigedemokraterna.
Partiets medlemstal i december 2021 var 11.400. Meningsmålingerne forud for riksdagsvalget i september 2022 var i en periode ikke gunstige for partiet, idet de viste en tilslutning under spærregrænsen på 4 %. De seneste meningsmålinger (DN/Ipsos, Aftonbladet/Novus) fra august 2022 viste dog en tilslutning på +/- 5 %, altså over spærregrænsen på 4 %.
I marts 2022 afgik Sabuni imidlertid helt uventet som partileder. Hun blev efterfulgt af partiveteranen Johan Persson, som dog straks bekræftede, at skiftet på partilederposten ikke betød en ændret holdning til spørgsmålet om støtte fra Sverigedemokraterna til sikring af en borgerlig regeringsdannelse efter riksdagsvalget i september 2022.
Ved riksdagsvalget 11. september 2022 fik Liberalerna 4,6 % pct. af stemmerne og klarede sig dermed fri af spærregrænsen, dvs. tilbagegangen blev ikke så slem, som nogen havde frygtet. Mandattallet gik dog ned fra 20 til 16.
At resultatet blev bedre end frygtet, skyldes angiveligt Johan Perssons popularitet og ligefremme facon; det må dog også antages at partiet har fået sympatistemmer fra andre partiers vælgere, som nødigt så, at partiet røg ud af Riksdagen.
Det samlede resultat af riksdagsvalget den 11. september 2022 var sådan, at de fire partier Liberalerna, Moderaterna, Kristdemokraterna og Sverigedemokraterna indledte forhandlinger om en eller anden form for regeringsdannelse.
Den 14. oktober kunne resultatet offentliggøres, og det var, at de tre førstnævnte dannede regering under Ulf Kristersson (M) som statsminister, mens Sverigedemojraterna blev parlamentarisk støtteparti, så der i alt stod 176 mandater bag regeringen mod 173 i opposition. Regeringsgrundlaget var den såkaldte Tidö-aftale, som over 62 sider redegør for samarbejdsreglerne mellem de fire partier, og hvilke politikområder, den nye regering skal arbejde med.
Aftalen bar tydeligt præg af, at Sverigedemokraterna fik accepteret mange af sine synspunkter på især indvandring og integration – og Moderaterna deres om kriminalitetsbekæmpelse.
Det gav anledning til en del kritik fra det liberale bagland, som ikke syntes, at de liberale mærkesager havde fået en stærk nok placering i regeringsgrundlaget. Om det vil føre til parlamentarisk uro, der kan udfordre regeringen indefra, vil dog først vise sig, når de mange punkter i Tidö-aftalen skal udmøntes i konkret lovgivning. I første omgang holdt den liberale riksdagsgruppe sammen ved statsministerafstemningen og stemte for Ulf Kristersson som statsminister.
Den nye regering tiltrådte 18. oktober 2022 med fem liberale ministre. Johan Persson, Liberalernas partileder, fik den tunge post som arbejdsmarkeds- og integrationsminister. Muligvis for at få et bedre udgangspunkt for at arbejde for en af partiets absolutte mærkesager – uddannelse – skiftede han dog senere til at blive uddannelsesminister.
SBCs store måling af partiernes vælgertilslutning i maj 2023 (DN 2. juni 2023) viste for Liberalerna en tilslutning på beskedne 3,4 %, altså tilbagegang siden valget i september 2022, og ovenikøbet under spærregrænsen på 4 %.
Tilbagegangen må dels forklares med små koalitionspartneres normale skæbne ved regeringsdeltagelse, dels med mange traditionelle partitilhængeres uro og ubehag ved den politik, regeringen fører, og som partiet altså er medansvarlig for.
I DN's og Ipsos meningsmåling i oktober 2023 fortsatte nedgangen ikke overraskende, og Liberalerna havde nu kun tilslutning fra 2 % af vælgerne.
Den tilsvarende meningsmåling fra april 2025 viser, at partiets tilslutning blandt vælgerne igen – efter nogle beskedne fremgange – igen er nede på 2 %, hvilket altså kun svarer til halvdelen af den svenske spærregrænses krav om 4 % for at komme i Riksdagen. Presset på partileder Johan Persson må derfor antages at stige betydeligt i de kommende måneder.
Allerede den 28. april meddelte Johan Persson imidlertid, at han afgår på partiets såkaldte årsstämme i juni, dvs. når hans efterfølger er blevet valgt.
I meddelelsen om sin afgang forsøgte Persson at være optimistisk, idet partiet havde klaret sig nogenlunde i de to valg, der har været i hans formandstid, ligesom partiet efter hans mening har mere magt qua sin regeringsdeltagelse, end man skulle tro ud fra opinionsmålingstallene.
I juni faldt vælgerstøtten igen til 2 %. Samtidig annocerede partiets valgudvalg, at man foreslog den hidtidige partisekretær, 30-årige Simona Mohamsson, som ny partileder. Det vakte en vis undren, at man ikke havde kunnet frem til en mulig partileder blandt de mere etablerede navne i partiet.
Mohamsson blev formelt valgt til ny partiformand på et digitalt landsmøde 24. juni. Samme dag holdt hun på Almedalsveckan sin første tale som partileder. Hun gjorde det klart, at Liberalerna er sikkert i den borgerlige lejr, og hun var bevidst henholdende mht., om Sverigedemokraterna efter hendes mening skal med i en kommende borgerlig regering.
Sammenvejning af de to store avisers første meningsmålinger i slutningen af august 2025 viser en fremgang for partiet fra 2 til 3 %. det er stadig under spærregrænsen, men dog en fremgang.
Frem til foråret 2026 har partiet fortsat ligget klart under spærregrænsen, ligesom man har understreget, at man ikke efter valget i september ville deltage i en regering, hvor Sverigedemokraterna fik ministerposter.
13. marts holdt Simona Mohamson imidlertid et pressemøde sammen med Sverigedemokraternas Jimmy Åkesson, hvor de fortalte, at de var blevet enige om nogle centrale punkter vdr. den fremtidige politiske udvikling, som betød, at nu havde Liberalerne og Simona Mohamson ingen problemer med at forestille sig et regeringsfællesskab med Sverigedemokraterna – hvis altså de borgerlige partier tilsammen havde flertal efter valget.
Det er en 180o 's ændring fra tidligere, som vil ophidse mange mange af partiets traditionelle medlemmer og vælgere, så spørgsmålet er, om det ikke kun vil betyde et yderligere frafald fra partiet? Selv tror Simona Mohamson og hendes støtter i partiets ledelse naturligvis, at det netop er, hvad der er nødvendigt for at sikre partiet en chance for overlevelse ved Riksdagsvalet til september.
De kommende meningsmålinger vil give de første fingertegn om, hvorvidt dette udspil ændrer noget som helst.
USA har angrebet øen Kharg, en lille iransk ø med stor betydning for landets olieproduktion. Iran er en af de nationer i verden med de største olieforekomster, og derfor har iransk olie stor betydning for verdensmarkedet.
Du kan nu tilmelde dig Lex' årlige konference om adgang til troværdig viden. Konferencen er i København den 28. april, og den er gratis og åben for alle. Tilmelding er nødvendig.
Danmark går til valg til Folketinget den 24. marts 2026. Få overblik over politikerne, prøv quizzen, se valg gennem historien og meget mere i vores store valgtema.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.