Kharg er en lille iransk ø i Den Persiske Golf. Øen ligger ca. 30 km fra den iranske kyst nær Bushehr. Kharg og det omgivende havområde har en stor olieproduktion, og via en olieledning fra fastlandet er øen udskibningshavn for oliefelterne i Khuzistans kystområde.
Under Den Iransk-irakiske Krig i årene 1980-1988 blev Kharg udsat for voldsomme bombardementer, og store dele af olieanlæggene blev ødelagt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.