Decimus Junius Juvenalis
Juvenal er kendt som forfatteren til 16 satiriske digte fra Trajans og Hadrians regeringstid. Han er den sidste digter, som stadigvæk hører til den klassiske romerske kanon.
Man ved meget lidt om Juvenals liv. Hans fødeår anslås til årtiet 50-60 e.v.t., og hans død dateres til efter år 130. Han må have modtaget en god retorisk uddannelse i sin ungdom, og hans familie har sandsynligvis været velhavende, uden dog at være rige.
Juvenals satirer består af 3.869 heksametervers fordelt over 16 digte, som inddeles i fem ”bøger”. Indholdet er som følger:
Samlingen er blevet udgivet løbende i årene ca. 100-130 e.v.t. Den første begivenhed, der med sikkerhed kan dateres, er retssagen mod Marius Priscus i 100, der nævnes i satire 1.
Den sidste begivenhed findes i satire 15, der indeholder en henvisning til Lucius Aemilius Juncus’ konsulat 127 e.v.t.
I modsætning til de to andre store romerske satirikere, Horats og Persius, er Juvenals satirer ikke blot beske, men pessimistiske. Samfundet er råddent, reform umulig, og filosofisk ophøjethed enten et latterligt selvbedrag eller en hyklerisk maske.
Juvenal skriver satirer, ikke fordi han håber på, at hans samfundskritik vil være til nogen nytte, men fordi ”det er svært ikke at skrive satire” (Sat. 1.30); ordene brænder ham på tungen og ”harmen skriver versene” (Sat. 1.79).
De sidste to bøger er noget roligere og mere opbyggelige end de første tre, men selv her mærker man til stadighed forargelsen svulme under overfladen.
Juvenals politiske grundindstilling er reaktionær. Han forherliger fortiden og fordømmer nutidens samfundsorden. Adlen har givet afkald på sin rolle som mæcener og kulturens forsvarere og hengiver sig til alskens udskejelser.
Det vigtige spørgsmål, som optager hele Domitians rigsråd, er, hvordan en enorm fladfisk, en pighvar, skal tilberedes. Nyrige og frigivne slaver har al virkelig magt og indflydelse og udnytter den groft. Indvandring fra rigets provinser har gjort Rom til en græsk by, og ’den syriske Orontes tømmer sine vande i Tiberen’ (Sat. 3.62). Filosoffer prædiker kyskhed og dyrker homoseksualitet. Særligt hårdt farer Juvenal frem mod kvinder, som er genstand for hans uden sammenligning længste satire 6.
Nogle forskere har i nyere tid tolket visse af Juvenals satirer som selvironiske. Satire 9 er lagt i munden på trækkerdrengen Naevolus, som mener, han ikke får nok ud af sin sugardaddy. Her antager Juvenal tydeligt en parodisk pose. Dette kunne muligvis også gælde for fx satire 3, der indeholder mange af Juvenals mest fremmedfjendske vers. Den kommer fra Umbricius’ perspektiv, et medlem af ridderstanden, der vil trække sig tilbage på landet.
Satiren kunne altså fortolkes som en parodi på den slags konservative magnater, der klager over bylivets trængsler fra deres herregårde. Læsninger af den art er dog omstridte, og de fleste forskere betragter ham stadigvæk som oprigtig moralist.
Juvenals stil er stærkt præget af hans retoriske baggrund. Hvor tidligere satirikere stilistisk støttede sig til komedien og talesproget, har Juvenal stærkere forbindelser med tragediens og epossets hævede stilleje. Det vrimler med mytologiske, litterære og historiske henvisninger, og Juvenal forudsætter en dannet læser. Han beskriver det lave, afskyelige og fornedrende i højtravende vendinger for at fremkalde harme gennem kontrasten.
Juvenal har et udpræget talent for prægnante og slagkraftige formuleringer. Det er fra ham, man har vendinger som 'men hvem vil vogte vogterne?' (latin: sed quis custodiet ipsos custodes? Satire 6.347) og 'brød og skuespil' (latin: panem et circenses. Satire 10.77) og 'et sundt sind i et sundt legeme' (lat: mens sana in corpore sano. Satire 10.354).
Juvenal gjorde ikke umiddelbart stor lykke, men faldt i god jord i senantikken, hvor hans fyndige udtryk, lærdom, kulturelle pessimisme, og forsvar af de skriftkloge gjorde ham til en yndlingsforfatter blandt grammatikerne og skolelærerne. Man har sågar græske gloser fra antikken, hvilket tyder på, at han blev brugt i latinundervisningen i den østlige del af det romerske imperium.
Juvenal vedblev med at være en udbredt skoleforfatter i middelalderen, og man har intet mindre end 500 håndskrifter af Satirerne fra middelalderen samt to særskilte skolietraditioner, der forklarer hans mange græske låneord og mytologiske allusioner for de studerende.
Det var i renæssancen en udbredt øvelse for studerende ved universiteterne at skrive satirer og polemiske digte i Juvenals stil både på latin og på folkesprogene. På dansk har han særligt haft stor indflydelse på Holberg, hvis Poeten raader sin gamle Ven Jens Hansen fra at gifte sig (1722) i høj grad bygger på satire 6.
Det er først i nyere tid, hvor hans moralske domme ikke længere finder bred tilslutning, og hans lærde stil fremstår som en mangel fremfor en dyd, at hans stjerne er begyndt at falme. Indtil det 19. århundrede blev Juvenal ofte læst som et pålideligt vidne om sædernes forfald i kejsertidens Rom.
I det 20. århundrede vendte fokus sig mere mod hans litterære teknik og virtuositet, mens hans fremstilling af virkeligheden i stigende grad betragtes som en polemisk forvrængning, udtryk for en skuffet og forbitret mands verdenssyn. Dette gør ikke teksten mindre historisk interessant, men som alle andre kildetekster skal den læses kritisk.
Angrebene fortsætter i en række lande i Mellemøsten, efter USA og Israel den 28. februar angreb Iran. Det israelske militær bomber mål i Irans hovedstad, Teheran, og det sydlige Libanon, hvorfra den iransk-støttede militante bevægelse Hizbollah har sendt missiler mod Israel.
Danmark går til valg til Folketinget den 24. marts 2026. Få overblik over politikerne, prøv quizzen, se valg gennem historien og meget mere i vores store valgtema.
Det israelske militær rykker frem i grænseområdet i det sydlige Libanon, hvor de ønsker at nedkæmpe den militante bevægelse Hizbollah. Hizbollah, der er finansielt støttet af Iran, sendte missiler mod Israel, efter landet begyndte et angreb på Iran den 28. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.