Ising-model, (efter den tyske fysiker Ernst Ising (1900-98)), model, som benyttes i den statistiske fysik for spin-spin-vekselvirkningerne i magnetiske krystalgitre. Til hver plads i i det periodiske gitter, som er besat med et atom med spin, er knyttet en spinvariabel, σi, som kan antage værdierne +1 og -1. Systemets energi er defineret som en sum af parvekselvirkninger:U = -ΣJijσiσj,hvor Jij er vekselvirkningen mellem to positive spin på hhv. plads i og j. Ising-modellen blev først benyttet af den tyske fysiker Wilhelm Lenz i 1920, men er opkaldt efter dennes elev. Den norske fysiker Lars Onsager publicerede i 1944 en matematisk eksakt løsning af den todimensionale Ising-model, hvor de enkelte spin, placeret på et kvadratisk gitter, kun vekselvirker med deres fire nabospin. Denne løsning gav den første komplette termodynamiske beskrivelse af et system med en andenordens faseovergang fra en uordnet til en ordnet ferromagnetisk spinstruktur. Resultatet regnes for en af de store landvindinger i teoretisk fysik og har spillet en afgørende rolle for den videre udvikling af teorien for kontinuerte faseomdannelser.