Grenada

Udsigt over hovedstaden, St. George's. Af . CC BY 3.0

Faktaboks

Etymologi
Navnets oprindelse er uklar. Nogle kilder peger på, at øen kan have navn efter den spanske by Granada, hvilket under fransk og engelsk påvirkning er blevet til Grenada. Det spanske ord granada betyder 'granat, granatæble'.
Officielt navn
Grenada
Dansk navn
Grenada
Styreform
parlamentarisk demokrati under et konstitutionelt monarki, en del af Commonwealth
Hovedstad
St. George's
Indbyggertal
114 299 (2023)
Areal
340 km²
Indbyggere pr. km²
329 (2019)
Officielt/officielle sprog
engelsk (officielt), fransk patois
Religion
protestanter 49,2 % (pinsebevægelsen 17,2 %, syvendedagsadventister 13,2 %, anglikanere 8,5 %, baptister 3,2 %, Church of God 2,4 %, evangelisk-kristne 1,9 %, metodister 1,6 %, andre 1,2 %), katolikker 36 %, ingen religion 5,7 %, Jehovas Vidner 1,2 %, rastafarier 1,2 %, andre 5,5 %, uspecificeret 1,3 % (2011)
Nationaldag
uafhængighedsdagen den 7. februar (1974)
Statsoverhoved
kong Charles 3. (siden den 8. september 2022); repræsenteret af generalguvernør Cécile La Grenade (siden den 7. maj 2013)
Statsminister
premierminister Dickon Mitchell (siden den 24. juni 2022)
Møntfod
østcaribisk dollar
Symbol
grenadajordduen, bougainvilleaen
Valutakode
XCD
Nationalsang
Hail Grenada ('hil Grenada')
Engelsk navn
Grenada
Uafhængighed
den 7. februar 1974 (fra Storbritannien)
Befolkningssammensætning
afrikanske efterkommere 82,4 %, af blandet herkomst 13,3 %, indere 2,2 %, andre 1,3 %, uspecificeret 0,9 %
BNP pr. indb.
68.928 kr. (2017)
Middellevetid
mænd 70,3, kvinder 75,2 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI
0,763 (2018)
Indeks for levevilkår, position
78 (2018)
CO₂-udledning pr. indb.
2,3 ton (2014)
Internetdomænenavn
.gd
Flag
Grenada (mørkegrønt) ligger i Caribien.
Grenada
Af .
Licens: CC BY NC ND 4.0
Grenada og de omkringliggende lande.
Grenada
Af .
Licens: CC BY NC ND 4.0

Grenada er en selvstændig østat i Caribien. Grenada er en af Windward Islands i De Små Antiller. Den sydlige del af øgruppen Grenadinerne hører til Grenada. Øerne var britisk koloni indtil 1974. Landet er medlem af Commonwealth of Nations og Organisation of Eastern Caribbean States og har fælles højesteret og valuta med de øvrige medlemmer af sidstnævnte sammenslutning.

Nationalflag

Flaget blev indført i 1974. Muskatnødden skal vise, at muskat er det lille øriges vigtigste indtægtskilde. Stjernerne symboliserer østatens syv kommuner. De afrocaribiske farver skal symbolisere Solen og folkets venlighed (gul), landbruget (grøn) og harmonien, enheden og modet (rød).

Geografi

.
Licens: Begrænset anvendelse

Grenada er af vulkansk oprindelse, og det bjergrige landskab når i Mount St. Catherine 840 m; den vulkanske aktivitet indskrænker sig til nogle varme kilder. Frodige dale med rivende vandløb strækker sig fra indlandet mod kysten. Klimaet er tropisk med regntid fra juni til december. Ca. 10 procent af øen er dækket af skov med bl.a. teak og mahogni.

Landbruget begunstiges af jordbund og klima og dækker ca. 15 procent af arealet; det er præget af småbrug med en stor variation af tropiske afgrøder. Vigtige eksportprodukter er bananer og kakao samt muskatnød og -blomme, hvoraf Grenada er verdens næststørste producent. Den store produktion af specialafgrøder gør, at Grenada importerer fødevarer foruden industrivarer og brændsel. De vigtigste handelspartnere er USA, Storbritannien samt naboøerne Trinidad og Tobago.

Befolkningen bor tæt og er overvejende af afrikansk afstamning. Engelsk er officielt sprog, men et franskpræget kreolsk tales også og minder sammen med den store udbredelse af katolicismen om den franske fortid. På trods af en høj fødselshyppighed (Grenadas kvinder får i gennemsnit lidt under fire børn hver) og stigende levealder er befolkningstallet faldende pga. fraflytning.

Politisk ustabilitet omkring 1990 betød, at Grenada sakkede bagud i kapløbet om de store indtægter fra krydstogts- og lystyachtturismen i Caribien, og landet er fortsat præget af stor arbejdsløshed, udbredt fattigdom og gældsproblemer.

I 1997 gav regeringen adgang for offshore-virksomheder. Siden har ca. 900 banker og finansfirmaer ladet sig indregistrere i landet. For at imødekomme krav fra OECD har Grenada i 2001 skærpet tilsynet med narkotikahandel og hvidvask af penge.

Historie

Da Columbus i 1498 passerede øen, navngav han den Concepción. Øen var da beboet af caribierindianere, som nogle århundreder forinden havde fordrevet arawakerne. De første koloniseringsforsøg, fra briterne i 1609 og franskmændene i 1638, blev slået tilbage. I 1650 overgik øen til privat eje, og 200 franske kolonister bosatte sig. De udryddede caribierne, introducerede sukkerdyrkning og importerede afrikanske slaver.

I 1763 overgik øen til briterne. Frankrig generobrede den i 1779, men i 1783 blev den atter britisk. I marts 1795 indledte Julien Fedon et oprør mod briterne. Oprøret havde basis i sociopolitiske omstændigheder og var inspireret af Den Franske Revolution. Først efter 15 måneders kamp blev oprøret slået ned. Slaveriet blev ophævet i 1834, og i 1877 fik øen status af kronkoloni. Grenada blev hovedsæde for Windward Islands' regering ved dennes etablering i 1885.

Grenada blev i 1951 lammet af oprør og generalstrejke, primært ledet af arbejderpartiets leder Eric M. Gairy (1920-1997), og kolonien blev erklæret i undtagelsestilstand. I 1967 fik øen status som associeret britisk stat med internt selvstyre, men den 7. februar 1974 blev den en uafhængig stat inden for Commonwealth, og Gairy blev premierminister. Forud for uafhængigheden havde der været blodige optøjer.

Ved det efterfølgende valg i 1976 reduceredes Gairys parlamentariske magt. Den 13. marts 1979 overtog New Jewel Movement magten gennem en ublodig revolution, og Maurice Bishop blev premierminister. USA indtog fra begyndelsen en fjendtlig holdning til det socialistisk orienterede styre. I oktober 1983 opstod der en intern magtkamp i New Jewel Movement, som medførte, at Maurice Bishop og andre ledende ministre blev henrettet.

Seks dage efter, den 25. oktober, blev Grenada invaderet af USA i alliance med seks små østater. Der blev oprettet en provisorisk regering, som ledede landet frem til valget i december 1984. Det blev vundet af den liberal-konservative koalition, New National Party (NNP), dannet på USA's initiativ. Efter nederlag til det konservative centrum-venstre-parti National Democratic Congress (NDC) ved valget i 1990 genvandt NNP magten ved valget i 1995 og fastholdt sin position i 1999 og 2003.

Orkanen Ivan ødelagde i 2004 store dele af landet, og en ny orkan, Emily, forværrede situationen i 2005. Ødelæggelserne ramte boliger såvel som vigtige erhvervsområder til bl.a. produktionen af muskatnødder, samt turismen.

I 2008 tabte NNP atter til NDC, men genvandt regeringsmagten i 2013. Mellem 2013 og 2022 var NNP det eneste parti repræsenteret i det 15 mand store underhus i parlamentet, indtil NDC atter vandt et flertal ved valget i 2022 og dets leder, Dickon Mitchell, afløste NNP's Keith Mitchell (f. 1946) som premierminister.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Det sker

Hormuzstrædet

Hormuzstrædet er en af verdens vigtigste maritime handelsruter, når det kommer til energisikkerhed. Strædet er nu stort set lukket for skibstrafik som følge af krigen i Iran. Det har medført en markant stigning i prisen på olie.

Mojtaba Khamenei

Seyyed Mojtaba Hosseini Khamenei er erklæret ny øverste leder af den islamiske republik Iran. Mojtaba Khamenei er søn af Irans tidligere leder Ali Khamenei, der blev dræbt i et israelsk-amerikansk angreb den 28. februar 2026.

Tema | Folketingsvalg 2026

Danmark går til valg til Folketinget den 24. marts 2026. Få overblik over politikerne, prøv quizzen, se valg gennem historien og meget mere i vores store valgtema.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet