404: Kunne ikke finde artiklen

Folk & Sikkerhed. Analyser, debat og oplysning Folk & Sikkerheds aktiviteter spænder bredt. Organisationen udarbejder analyser og notater om sit syn på forsvarspolitik, ligesom organisationen deltager i den offentlige debat. Derudover udgiver organisationen folkeoplysende materiale såsom beredskabsfolderen "Hvad nu

foreninger. I 2000 fusioneredes Samvirket Folk og Forsvar med tilsluttede organisationer under navnet Folk & Forsvar, fra 2013 Folk & Sikkerhed, der bl.a. arbejder for, at Danmark har et robust forsvars-, krise- og katastrofeberedskab; foreningen har ca. 75.000 medlemmer (2014).

paraplyforeningen for de tre værns mange soldaterforeninger foruden den ældste soldaterforening, kendt som De Danske Forsvarsbroderselskaber. De er alle tilknyttet Folk & Sikkerhed, som er talerør for alle danske soldater- og veteranforeninger i Danmark. Læs mere i Lex militære foreninger

Folkets Sikkerhed (på rumænsk Directia Generale a Securitatii Poporului; forkortet DGSP, fra 1951 DGSS) blev allerede i 1948 i daglig tale erstattet af det kortere Securitate 'sikkerhed', og dette forblev indtil nedlæggelsen i 1989 dets almindelige betegnelse. En ændring i

sikkerhed i Folkenes Forbunds pagt (1920) og FN-pagten (1945) forudsætter, at medlemslandene aktivt bidrager med nødvendige skridt til genoprettelse af verdensfreden. Herunder kan også væbnet magtanvendelse komme på tale, og derved udelukkes FN's medlemsstater i princippet fra at

Folkenes Forbunds. Kollektiv sikkerhed hviler på idéen om "alle mod én", altså alle mod aggressoren, hvilket vil sige, at et angreb skal imødegås af alle øvrige medlemmer af det internationale samfund. Kollektiv sikkerhed forudsætter, at alle stater føler et ansvar

sikkerhed er princippet i organisationer som Folkenes Forbund og FN, hvor medlemmerne gensidigt garanterer hinanden mod en fredsbryder i deres egen midte. Danmark forsøgte umiddelbart efter 2. Verdenskrig at satse på den kollektive sikkerhed inden for FN, men måtte erkende

folkenes selvbestemmelsesret, demokrati og kollektiv sikkerhed, som bl.a. skulle garanteres af det nyoprettede Folkeforbund. Versaillestraktaten blev underskrevet den 28. juni 1919 af Frankrig, Storbritannien, Belgien og deres allierede på den ene side og Tyskland på den anden. Tyskland blev tvunget

Folkenes Forbunds grundprincip, den kollektive sikkerhed, som blev formuleret af USA's præsident Woodrow Wilson, kunne imidlertid ikke dæmme op for de autoritære systemers fremmarch i bl.a. Tyskland, Italien og Japan. Medvirkende hertil var, at organisationen aldrig blev universel, idet

sikkerhed Wilson var med til at forhandle Versaillestraktaren med de øvrige allierede ledere. Hans bidrag var de Fjorten Punkter, principper om frihandel og demokratisk selvbestemmelse, som den nye verdensorden skulle bygges på. Hertil skulle der etableres en ny international organisation, Folkenes