FODMAP

For at kroppen kan optage kulhydrater i tyndtarmen, skal de nedbrydes til enkle sukkerenheder (monosakkarider).

FODMAP er forskellige typer af kortkædede, svært fordøjelige kulhydrater. Det er vanskeligt for kroppen at nedbryde dem til enkle sukkerenheder og absorbere dem, og derfor passerer sådanne kulhydrater mere eller mindre ufordøjet fra tyndtarm til tyktarm. Der møder de milliarder af bakterier, som nedbryder dem ved en naturlig proces kaldet fermentering.

I denne proces produceres luftarter og fedtsyrer, samtidig med at ufordøjede kulhydrater trækker vand fra blodet ind i tarmen. Et højt indtag af FODMAP kan altså føre til øget mængde væske, tarmluft og fedtsyrer, som igen resulterer i en udvidelse af tarmen og kan give oppustethed.

FODMAP er en oprindelig engelsk forkortelse, der står for fermenterbare oligosakkarider, disakkarider, monosakkarider og (and) polyoler.

• Fermentering er processen hvor tarmbakterier nedbryder ufordøjede kulhydrater og producerer fedtsyrer og luftarter (hydrogen, kuldioxid og metan).

• Oligosakkarider er en betegnelse for kulhydrater, der består af to til ti monosakkarider. Fruktaner og galaktaner er oligosakkarider, der hører til FODMAP-gruppen, fordi de ikke nedbrydes i tyndtarmen og absorberes dårligt hos alle mennesker. Fruktaner findes i fødevarer som hvede, rug og løg, mens kål og bælgfrugter er kilder til galaktaner.

• Disakkarider er kulhydrater, der består af to sukkermolekyler, som er bundet sammen. Denne binding skal spaltes i tyndtarmen før optagelse. Mælkesukker (laktose) regnes som en FODMAP og giver typisk symptomer hos personer med laktoseintolerans, dvs. mangel på laktase, enzymet der spalter laktose. Laktasemangel er meget udbredt på verdensplan, men er sjælden i den etnisk danske befolkning. Almindelig mælk indeholder laktose. Ved tilsætning af laktase-enzym spaltes laktosen, så mælken kan betegnes "laktosefri". De fleste hårde oste er fattige på laktose, der fjernes sammen med valle i produktionen af ost.

• Monosakkarider er kulhydrater med ét sukkermolekyle. De mest almindelige monosakkarider i kosten er druesukker (glukose) og fruktose. Glukose alene og fruktose sammen med lige mængde glukose absorberes godt i tyndtarmen. Fruktose i overskud af glukose absorberes dårligere, derfor regnes fruktose som en FODMAP. Honning, mango, figner og asparges er eksempler på kilder med overskud af fruktose.

• Polyoler (sukkeralkoholer) er en type oligosakkarider, der er en hybrid mellem sukkermolekyler og alkohol. Mennesker mangler transportsystemer til optagelse af polyoler. Optagelsen af disse stoffer sker derfor langsomt og ufuldstændigt, og de regnes derfor som FODMAP. Polyoler bruges som sødestof, fx sorbitol og mannitol i sukkerfri tyggegummi og pastiller. Naturlige kilder er blandt andet brombær, svampe og blomkål.

Personer med irritabel tarm (irritable bowel syndrome, IBS) har mavesmerter og ofte symptomer som oppustethed, vekslende afføringsmønster med både forstoppelse og diarré. En mulig årsag til dette ser ud til at være et overfølsomt fordøjelsessystem, også kaldet visceral hypersensitivitet. Sådan hypersensitivitet kan føre til, at fødevarer med højt indhold af FODMAP kan give symptomer fra tarmen.

Det er forskelligt fra person til person, hvilke symptomer de forskellige typer FODMAP-kulhydrater kan give. Mens fruktaner og galaktaner er svært fordøjelige for alle, vil fruktose og laktose kun give symptomer hos nogle. Absorptionsgraden af polyoler vil også kunne variere noget mellem mennesker.

Fødevareallergi er en immunologisk reaktion på stoffer i maden, og dette har i udgangspunktet ikke noget med FODMAP at gøre.

Kulhydrater findes i de fleste fødevarer, undtagelsen er madfedt (smør, margarine, olie). Animalsk mad (rent kød, fisk, skaldyr, fjerkræ, æg og fast hvid ost) indeholder også meget få kulhydrater. Fødevarer med højt indhold af FODMAP kaldes højFODMAP. Kilder til højFODMAP findes i nogle typer korn og kornprodukter, bælgfrugter, grøntsager, frugt, bær, mælk og mælkeprodukter.

I en lavFODMAP-diæt udelader man fødevarer med et højt indhold af svært fordøjelige kortkædede kulhydrater (højFODMAP) i en periode, mens fødevarer med lavFODMAP kan anvendes. Mange af højFODMAP-fødevarerne er næringsrige og mættende fødevarer med et lavt energiindhold, som ikke skal udelukkes, medmindre det er strengt nødvendigt. Fødevarer med små mængder FODMAP både kan og bør indgå i kosten for at sikre en varieret kost, der dækker kroppens næringsbehov. Fødevarer uden kulhydrater, som madfedt og animalsk mad, kan spises ubegrænset på en lavFODMAP-diæt.

Diæten er inddelt i to faser; elimineringsfasen, som er den første fase og reintroduktionsfasen, som er diætens anden fase.

FODMAP-diæten blev udviklet i løbet af 2000-tallet af forskere ved Monash University i Melbourne, Australien. Effekten af denne kostbehandling er blevet undersøgt og bekræftet i flere internationale studier, inklusive i studier fra Danmark.

• irritabel tyktarm
• kulhydrater
• fermentering