Bagsiden af Riigikogu, som kan kendes på den lyserøde farve og tårnet Høje Hermann, som først blev opført i 1360 - 1370. Det nuværende tårn er 45,6 meter højt.
Det estiske parlament, Riigikogu, har 101 medlemmer, som vælges ved forholdstalsvalg. Parlamentet har til huse på Tallinns Slot på kalkstenshøjen Dombjerget (Toompea) i hovedstaden Tallinns gamle by.
Riigikogu (direkte oversat ‘Rigsforsamlingen’)
Præsidiet består af formanden og to næstformænd, der vælges for et år ad gangen. Parlamentsformanden, der er næst i statsrækkefølgen efter præsidenten, vælges ved et simpelt flertal af parlamentets medlemmer. De to, som modtager flest stemmer blandt kandidaterne til næstformænd, vælges. Denne valgprocedure skal sikre, at oppositionen som oftest får valgt en af næstformændene.
Parlamentet har 11 stående udvalg og 3 ad hoc-udvalg. De stående udvalg dækker centrale emner som finans, økonomi, EU, retsområdet, sociale spørgsmål, miljø, kultur, forsvar, sikkerhed, landdistriktsudvikling og endelig et forfatningsudvalg. I 2023 blev Antikorruptionskomiteen nedsat som et ad hoc udvalg. Dertil kommer Statsrevisorerne og tilsynet med de estiske sikkerhedsorganer.
Det første frie valg til parlamentet fandt sted mellem den 27. og 29. november 1920, der samtidig betød, at den daværende estiske forfatning trådte i kraft. Den 12. marts 1934 tog Konstantin Päts magten ved et kup. Politiske partier blev forbudt, og en ny forfatning blev gennemført, men de valg, der i 1938 blev afholdt til et tokammerparlament, var hverken frie eller fair.
Under den sovjetiske besættelse mellem 1940 til 1941 og igen fra 1944 til 1991 var der nominelle valg til den Estiske Øverste Sovjet, hvor kun kandidater fra det kommunistiske parti kunne stille op.
Efter Estland genvandt sin uafhængighed i august 1991, blev de første frie valg afholdt den 20. september 1992.
Ved parlamentsvalget den 5. marts 2023 blev der indvalgt 30 kvinder.
1. maj er arbejderbevægelsens internationale kamp- og festdag. Den er blevet afholdt siden 1890. Dagen fejres på forskellig vis verden over, ofte med demonstrationer eller friluftsmøder.
Folketinget vedtog i 2023 at afskaffe store bededag som officiel fridag i Danmark, men i forbindelse med de nuværende regeringsforhandlinger er afskaffelsen igen til debat. Store bededag ville i år være faldet 1. maj.
Sveriges konge, Carl 16. Gustaf, fylder 80 år. Hans fødselsdag fejres med deltagelse af både det danske kongepar og Dronning Margrethe 2. Carl Gustaf har været konge siden 1973.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.