Ebba Strange

Faktaboks

Ebba Strange

Ebba Marie Strange

Født: Ebba Henriksen

Født: 15. april 1929, Flensborg, Tyskland
Død: 3. december 2012, Aarhus

Ebba Strange fotograferet i 2006, da hun udgav erindringsbogen *Ebba – Politiker og pædagog*.

Ebba Strange

Af Axel Schütt/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Ebba Strange var en dansk politiker fra Socialistisk Folkeparti (SF), der var medlem af Folketinget fra 1973 til 1994. Hun var SF's gruppeformand i perioden 1977-1991. Under Gert Petersens formandskab var hun en fremtrædende figur i partiet. Fra 1979 til 1982 var hun medlem af Folketingets Præsidium. Hun var medlem af Nordisk Råd i årene 1979-1981.

Ebba Strange var uddannet børnehavepædagog og arbejdede fra 1950 til 1964 som en meget engageret pædagog og i perioden 1964-1975 som seminarielærer. Hun var stærkt optaget af børns vilkår og var fortaler for en antiautoritær pædagogik med udgangspunkt i børnene. Hun talte børnenes sag både som pædagog, som underviser og som politiker. Som politiker arbejdede hun med retspolitik og børne-og familiepolitik og kæmpede bl.a. for barselsorlov til fædre.

Ebba Strange var 1950-1958 gift med fritidspædagog Asbjørn Strange, sammen fik de to børn.

Baggrund og uddannelse

Ebba Strange voksede op i et pædagogisk engageret dansksindet miljø i Flensborg, men allerede som ung ville hun lave verden om og gjorde oprør mod hjemmets konservative og religiøse holdninger. Under indtryk af Besættelsen og de særlige problemer i Sønderjylland blev hun tidligt politisk engageret. Efter studentereksamen fra Tønder Statsskole i 1947 uddannede hun sig til børnehavepædagog ved Sofie Rifbjergs kulturradikale Kursus for Småbørnspædagoger. Hun dimitteredes 1950 og arbejdede frem til 1961 på flere daginstitutioner i København. Mødet med de socialt udsatte børn på Vesterbro blev hendes indgang til et socialt og politisk engagement, og ønsket om at gøre noget for de socialt svageste fik hende til at videreuddanne sig til børneforsorgspædagog fra Den Sociale Højskole, hvorfra hun tog eksamen i 1963.

Ebba Strange arbejdede på et behandlingshjem i Aarhus i perioden 1964-1975 og var samtidig lærer på Socialpædagogisk Børnehaveseminarium i Aarhus. Der havde hun tæt kontakt med pædagoguddannelsen, der ændrede sig i disse år. Hvor institutionerne tidligere havde været rettet mod specifikke sociale problemer, blev de nu udvidet til at omfatte alle børn og unge. Hun fik sin første politiske opgave som medlem af Uddannelsesrådet for Børnehave- og Fritidspædagoguddannelserne 1969-1970. Da en videreuddannelse for pædagoger skulle etableres ved Danmarks Lærerhøjskoles (DLH) afdeling i Aarhus, byggede hun den op og arbejdede her som kursusleder fra 1971 til 1976, derefter i årene 1976-1985 som timelærer ved DLH i København på Årskursus for Børnehave- og Fritidspædagoger.

Ebba Strange var fagligt aktiv som medlem af Socialpædagogisk Forenings hovedbestyrelse 1968-1976 og formand for Aarhusafdelingen 1969-1974. Hun bidrog også til den faglige udvikling som redaktør af bøgerne Socialpædagogik I og II (1977), der blev brugt som lærebog på seminarierne,

Ebba Stranges politisk karriere

Ebba Strange meldte sig ind i Danmarks Kommunistiske Parti i 1950, men fulgte Aksel Larsen over i SF, da partiet blev dannet i 1959. Skuffelsen over Danmarks indmeldelse i EF (det senere EU) i 1972 fik hende til at opstille som folketingskandidat.

Ebba Strange var medlem af Folketinget fra 1973 til 1994, valgt i Aarhus amtskreds, hvor hun også havde lokale tillidsposter i partiet og gennem årene kunne regne med et solidt bagland og mange personlige stemmer. Hun skabte sig hurtigt en fremtrædende plads i partiet på landsplan som medlem af SF's hovedbestyrelse 1974-1994 og af forretningsudvalget 1976-1991.

Gruppeformand for SF

Efter valget i 1977, hvor folketingsgruppen blev reduceret til syv medlemmer, blev Ebba Strange valgt til SF's første kvindelige gruppeformand. Det var et hverv, hun beholdt helt frem til 1991. Af kvinder havde kun tidligere venstresocialisten Hanne Reintoft i en kort periode 1968-1969 været gruppeformand. Med sine pædagogiske evner sikrede Ebba Strange samarbejdet mellem gruppen og resten af partiet, og gennem løsningen af denne opgave opnåede hun stor respekt, ikke kun i sin egen gruppe. Strange var med til at oprette nye lokale partiforeninger over hele landet og ydede en stor indsats for at få de menige partimedlemmer med i arbejdet. Desuden havde hun stor betydning for SF's parlamentariske arbejde, men også for partiets organisatoriske og politiske udvikling

Markant kvindeprofil

Første møde i Folketinget efter folketingsvalget 1979. De syv kvinder i SF's folketingsgruppe. Fra venstre: Lilly Gyldenkilde, Ebba Strange, Marianne Bentsen-Pedersen, Ingerlise Koefoed, Birthe Nielsen, Margrethe Auken og Hanne Engberg.

De syv kvinder i SF's folketingsgruppe

Af Jacob Maarbjerg/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

SF havde i 1970’erne en stærk kvindegruppe med tilknytning til den ny kvindebevægelse, og den udvirkede, at partiet vedtog et radikalt ligestillingsprogram og i 1976 tillige kønskvotering til tillidsposter. Ebba Strange arbejdede særligt for ligeløn og for kvinders mulighed for uddannelse og arbejde i traditionelle mandefag.

Den markante kvindeprofil førte til en væsentlig fremgang for SF fra valget i 1979, hvor kvinder for første gang i dansk politisk historie udgjorde flertallet, syv ud af 11, af en folketingsgruppe. Foruden Ebba Strange selv omfattede kvindegruppen så fremtrædende politikere som Lilli Gyldenkilde og Ingerlise Koefoed.

Som et af de fem største partier fik SF en plads i Folketingets Præsidium, en post, som Ebba Strange bestred i årene 1979-1982, hvorefter den overgik til Lilli Gyldenkilde.

Ligestillings- og retspolitik

Ebba Strange var de første år socialpolitisk ordfører, men det blev efterhånden især det retspolitiske område, der kom til at dominere hendes politiske arbejde. Hun kom ind som suppleant i Retsudvalget i 1977 og var fast medlem til 1991; 1982-1984 som formand. Hun arbejdede bl.a. for samfundstjeneste som afsoning i stedet for fængselsstraffe.

Børne- og familiepolitik var et vigtigt emne i 1980’erne, og som medlem af Justitsministeriets ægteskabsudvalg fra 1977 gjorde Ebba Strange en markant indsats for ligestilling af mænd og kvinder som forældre, bl.a. blev barselsorlov for mænd ved indsats fra et tværpolitisk kvindenetværk gennemført i 1983. Ligeledes gennemførtes fælles forældremyndighed for samlevende forældre, og i 1989 vedtoges den omdiskuterede lov om registreret partnerskab for homoseksuelle.

Ebba Strange kæmpede endvidere for asylansøgere og flygtninges sag og var med til at danne foreningen Danske Flygtningevenner i 1986.

Ved 1990-valget fandt der et generationsskifte sted i partiet. Ebba Strange og den jævnaldrende Gert Petersen trak sig tilbage fra posterne som gruppe- og partiformand for at blive menige medlemmer, men forblev dog i hovedbestyrelsen på opfordring af den nye ledelse. Ebba Strange var i et par år udenrigspolitisk ordfører og medlem af undervisningsudvalget, inden hun gik ud af Folketinget ved valget i 1994.

Efter politik

Ebba Strange engagerede sig efterfølgende i formidlingsopgaver ved at undervise på en daghøjskole, holde foredrag og lave radio. Endvidere var hun fra 1997 formand for Børnerådet i Aarhus.

Udgivelser og priser

Ebba Stange var forfatter til børnebogen To katte bliver til,1972, Pas på børnene bider, 1984, og erindringsbogen Ebba – Politiker og pædagog, 2006. Desuden bidrog hun til udgivelserne Økonomisk lighed, 1977, Socialistisk sundhedspolitik, 1979, og Socialistisk retspolitik, 1983.

Ebba Strange modtog Aarhus Kommunes Ligestillingspris i 1998.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.